Home Nyheder Friskolen får ny leder. Jesper Villadsen tager tilbage til Fyn

Friskolen får ny leder. Jesper Villadsen tager tilbage til Fyn

0
Friskolen får ny leder. Jesper Villadsen tager tilbage til Fyn

Seks år er gået siden Jesper Villadsen som blot 28 årig, sammen med sin familie, flyttede fra Sydfyn til Struer, for at blive skoleleder på Struer Friskole.

Dengang var han nyuddannet lærer, fuld af ideer og visioner og lyst til livet som friskoleleder. Han var også Danmarks yngste skoleleder, nu seks år senere træder han tilbage, han er dog stadig Danmarks yngste skoleleder.

Der er sket meget i den mellemliggende periode, for den nu snart 34 årige skoleleder. Hele tre børn er kommet til verden på Holstebro Sygehus. Han har også haft sin egen tur gennem sygehusvæsenet, da han efter en kort sygdomsperiode blev nyretransplanteret i 2015.

Springet til Struer

Selv udtaler han om skiftet til Struer “Det var et stort spring for mig og min familie, både at få vores første barn, flytte til en anden landsdel og at jeg startede som skoleleder på Struer Friskole, men vi fortyder det ikke i dag. Det har været nogle fantastiske år, hvor vi har lært en smuk egn og nogle gode mennesker at kende”

Udviklingen på Struer Friskole i Jespers seks år

Der er også sket meget med Struer Friskole i de sidste seks år under Jespers ledelse, blandt andet har der været fremgang i elevtallet, der er indført 9. klasse med folkeskolens afgangsprøver, en skoledag med fokus på faglighed og bevægelse, integration af IT i undervisningen, årlige musicals og udlandsture i de ældste klasser. På friskolen er der også kommet parkeringsplads, udeskoleum, legeplads og senest multibane til.

“Jeg er utrolig stolt af at have stået i spidsen for Struer Friskole, en skole hvor vi stadig formår at prioritere at se det enkelte barn. Hvor vi siger, at her skal vi blive til nogen og ikke til noget. Hvor ord som fællesskab, nærvær og tryghed skaber rammen om gode og lærerige skoledage for vores elever”.

Senest har skolens bestyrelse sammen med Jesper arbejdet på at oprette en privat børnehave i friskole regi, arbejdet har stået på siden slutningen af 2015.

Alt peger på at børnhaven i efteråret vil kunne slå dørene op. Dette vil ske på Vesterled 5c, ved Struer Fri Fagskole, i de bygninger hvor Struerskolens Børnehave tidligere lå. “Det har været en spændende omend langvarig process, der nu ser ud til at blive realiseret. Det er ærgerligt jeg ikke kommer til at følge det til dørs, men jeg ved det er i gode hænder. Det er tydeligt for mig, hvordan en by som Struer hungrer efter et alternativt tilbud i til børnehavealderen og her giver det rigtig god mening at Struer Friskole, byder sig til her”.

Tilbage til Fyn
Efter gode år på friskolen valgte Jesper i slutningen af januar at opsige sin stilling som skoleleder på Struer Friskole, dette udfra et ønske om at få mere tid til familien og komme tættere på bedsteforældrene på Fyn.
“Tiden i Struer og på friskolen har været fantastisk og det er med blandede følelser jeg har taget beslutningen. Jeg har mødt imødekommende engagerede ansatte og forældre, nysgerrige børn og et skolefællesskab, som bliver svært at undvære. For mig er et ikke kun et farvel til en skole og en by, men også til en egn. Steder som stranden ved Toftum bjerge, de bølgede stier ved Resenborg Plantage og udsigten fra Klosterheden udover Kilen vil jeg i den grad komme til at savne. Landskabet her på egnen kravler ind under huden, selv på en fynbo som mig. I Struer kommune er der også sket meget siden 2012, hvor vi flyttede herop, Struer er en by med et kæmpe potientiale, dette er på mange måder på vej til at blive realiseret, hvilket skyldes, tror jeg, særligt den tidligere borgmester”.
Jespers Villadsen starter til august som viceleder på Vester-Skerninge Friskole ved Svendborg. “Jeg må sige, at der var lidt forskellige muligheder, efter det blev kendt, at jeg havde opsagt min stilling her. Det er faldet sådan ud, at jeg har fået job som viceleder på den skole hvor min søn også skal gå, han nåede kun at gå i førskolegruppen på Struer Friskole, men jeg ser frem til at vi fortsat kan følges i skole efter sommerferien”.
Ny skoleleder fra august
Bestyrelsen har med god tid til rådighed, været igennem en ansættelsesproces, hvor en enig bestyrelse har ansat skolemanden Morten Povlsen som ny skoleleder fra august, ham vil I nok se meget mere til den kommende tid.
“Jeg kan god forstå bestyrelsens valg, Morten er en energisk, rar og faglig mand, som jeg også anser som den helt rigtige til at føre Struer Friskole ind i friskolens næste kapitel”, mener Jesper.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here