Home Arrangementer Gimsinghoved præsenterer årets navne til Gimsinghoved Festival 2022

Gimsinghoved præsenterer årets navne til Gimsinghoved Festival 2022

0
Gimsinghoved præsenterer årets navne til Gimsinghoved Festival 2022

Søndag den 21. august vil Gimsinghoveds smukke have emme af god musik og festivalstemning, når havelågen åbnes for årets Gimsinghoved Festival.

Årets festival byder velkommen til Dorthe Gerlach, der i mere end 20 år har udgjort den ene halvdel af den ambitiøse duo HUSH, som er leveringsdygtige i eftertænksomt og nærværende country-pop. Hun kan med en enestående klang og et ukueligt nærvær formå at tage publikum på en musikalsk rejse. I hendes stemme gemmer der sig tusinde og atter tusinde af historier. Med en jordbunden og humoristisk jargon er Dorthe Gerlach en ærlig historiefortæller, som ikke er bange for at give noget af sig selv i mødet med musikken og sit publikum.

Publikum kommer også til at opleve venneparret Sebastian Klein (kendt fra TV) og Niklas Schneidermann (kendt fra Magtens Korridorer), når de med deres nye show ”Klein & Schneidermann – og alt det gas!” skruer helt op for charmen, løgnen, pralen, overdrivelserne, undersættelserne og sangen. Med sære, svære og helt indlysende sange, som både kan være hjemmelavede, lånte, stjålne og/eller lidt af hvert… lover de et fantastisk show akkompagneret af Anders Ramhede på rumstérstang (kendt fra Magtens Korridorer).

Årets sidste festivalnavn er Tue West, som i knap 20 år har opholdt sig på sin egen musikalske platform og har samtidig været en bestanddel af 00’ernes store generation af dansksprogede sangskrivere.
Nærværende og altid aktuelle sange om livet er omdrejningspunktet og den udtryksfulde og improviserede tilgang til musikken er en stor del af musikerens dna.
Altid med et dynamisk set up, med plads til bredde i lyd og retning, der går hånd i hånd med fordybelsen i det traditionelle håndværk som sangskriver og fortæller.

/Pressemeddelelse med foto

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here