Struer: Foråret står for døren, og med det kan man få en ubændig lyst til at synge nogle af de danske forårssange, som det vrimler med i Højskolesangbogen. Og helst i kor.
Det bliver der rig mulighed for, når Struer Højskole torsdag 7. april inviterer til sangaften i skolens foredragssal.
Aftenens musikalske leder er Per Odgaard, der indtil juni sidste år var leder af Struer Musikskole, og som vil dykke ned Højskolesangbogen og præsentere deltagerne for både nye og game sange. Undervejs vil han også fortælle historierne bag nogle af sangene.
Arrangementet begynder klokken 19 og er gratis for medlemmer af skolekredsen samt for skolens studerende. Andre må slippe 50 kr. for at være med. Tilmelding foregår på arrangementer@struerhøjskole.dk.
/Pressemeddelelse med foto