Newfoundland klubben i Danmark afholder i år deres årlige Gold Cup 2022 i Struer, det løber af staben fra den 19. juli til den 25. juli.
Alle de fineste newfoundlændere fra hele Europa kommer og dyster om titler og æren, den danske Gold Cup er kendt i hele verden, som en af de mest prestigefyldte udstillinger for racen. Hele tre udstillinger bliver afviklet fra fredag til søndag, søndag afsluttes udstillingerne med en storslået finale, hvor kvalificerede newfier dyster om ”Gold Cup Winner 2022” titlen.
Ud over udstillinger skal nogen af bamserne i fjorden og konkurrere i vand. Newfoundlænderen er kendt som en super dygtig svømmer og kan bruges som livreddere på strandene.
Vandnewfierne afholder konkurrencer fra stranden ved Humlum camping, torsdag den 21. juli og lørdag den 23. juli om formiddagen.
Gæster er velkomne til at besøges arrangementet både på stadion ved energiparken og på stranden ved Humlum.
Onsdag den 20. juli, kl. 16.30 holder to meget anerkendte dommere af racen et foredrag om newfoundlænderen, som den kan forstås ud fra racestandarden. Alle interesserede er velkomne til at komme forbi og høre om vores vidunderlig Newfoundlands.
Om Newfoundlandklubben
Siden 1967 har Newfoundlandklubben i Danmark eksisteret, som anerkendt af Dansk Kennel Klub.
Bestyrelsen består af 7 medlemmer og Peter Vestergaard sidder som formand.
Læs meget mere om klubben via linket: http://www.newfclub.dk/forside.aspx