Home Nyheder Håndboldcamp med stjernetrænere

Håndboldcamp med stjernetrænere

0
Håndboldcamp med stjernetrænere

Resen KFUM stiller med stærk opstilling til årets håndboldcamp for sommerferieramte børn

Tekst: Thomas Maxe. Foto: Anders Trærup.

Sommerferien kan føles lang for skolebørn, men igen i år sørger Resen KFUM for, at børnene kan komme op på dupperne lige inden skolestart. Foreningen inviterer nemlig til håndboldcamp for drenge og piger den 10. og 11. august – sidste weekend før skolestart.

Håndboldcampen afvikles i år med sponsorstøtte fra det lokale el-selskab Jysk Energi. Det er med til at sikre, at Resen KFUM stiller i stærkeste opstilling:

Ud over klubbens egne dygtige trænere, møder børnene også U20-VM-spilleren Mathilde Hylleberg, der til daglig spiller for TTH Holstebro, samt Mors-Thy’s assistenttræner Heino Holm Knudsen og den mangeårige professionelle målmand Rasmus Lind.

For nu at være 100 procent sikker på, at både pulsen og humøret når helt i top, kommer også Struer-bokseren Dina Thorslund for at afvikle nogle sjove og udfordrende øvelser med garanti for sved på panden.

Håndboldcampen henvender sig til U8, U10, U12 og U14-spillere – både drenge og piger. Man behøver ikke være medlem af Resen KFUM for at deltage.

Tilmelding foregår via www.resenkfum.dk

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here