Home Erhverv Sound Hub: Nyt partnerskab bag innovativt acceleratorprogram

Sound Hub: Nyt partnerskab bag innovativt acceleratorprogram

0
Sound Hub: Nyt partnerskab bag innovativt acceleratorprogram
Foto: Anders Trærup

Danmark skal være verdens bedste sted at udvikle og drive lydteknologivirksomhed. Det er ambitionen bag et nyt partnerskab mellem Sound Hub Denmark og Danish Creative Industries (DCI), som nu lancerer et ambitiøst og nytænkende accelerator-forløb for danske og internationale lydteknologiske startups under navnet SoundTech Accelerator.

Danmark er allerede verdensførende, men vi kan blive endnu bedre, mener stifterne af accelerator programmet. Ambitionen er ifølge Sound Hub Denmarks direktør Peter Petersen at;

Branchen som allerede beskæftiger 52.000 danskere og står for mere end 4 pct. af dansk eksport, skal løftes endnu højere, så vi vedbliver at være verdens bedste land for innovation med lyd’.

Den teknologiske udvikling har ført til en vækst og endnu større udbredelse og anvendelse af lydteknologi på tværs af brancheskel f.eks. indenfor sundhedsområdet. Derfor mener de to partnere, at der er brug for flere kreative og innovative løsninger til at nyttiggøre potentialet fuldt ud.

SoundTech Accelerator Program-forløbet henvender sig til internationale og kreative startups, der arbejder med lyd, og som ønsker at udnytte deres forretningsmæssige potentialer til fulde. Forløbet giver værktøjer og skræddersyet vejledning til at imødekomme de enkelte startups udfordringer, og ruster dem til hurtigere at udnytte deres potentiale. Programmet har et balanceret fokus på hjælp til både produkt- og forretningsudvikling.

Stifter af Danish Creative Industries, Kristian Riis udtaler om programmet;

Vigtigheden af, at skabe stærke virksomheder med fokus på lyd er enorm for alle mennesker.
Som musiker og iværksætter ser jeg ikke blot SoundTech Accelerator Programmet
som nøglen til mere succesfulde virksomheder, men også til bedre liv med højere livskvalitet’.


Med partnerskabet sammenbringes en bred vifte af erfaringer med at tiltrække, hjælpe og opbygge levedygtige startups. Med en fælles indstilling om, at man står stærkere sammen, ønsker begge parter at dele ud af deres viden til startups, for at klæde fremtidens virksomheder bedst muligt på til at vækste og udvikle deres potentiale og styrke.

Sound Hub Denmark understøtter lydvirksomheder gennem en bred pallette af attraktive tilbud, der blandt andet indebærer adgang til et lydspecifikt kontor- og erhvervsfællesskab, skræddersyet hjælp og rådgivning, netværk af verdenskendte lydvirksomheder og eksperter, samt avancerede værksteder og testfaciliteter m.v.

Danish Creative Industries er en platform, der samler kreative danske industrier og investorer. DCI arbejder for at fremme viden, netværk og adgang til kapital for kreative virksomheder, der gerne vil tage deres virksomhed til næste niveau.

SoundTech Accelerator Programmet realiseres med støtte fra Bang & Olufsen, Accelerace, Færchfonden og Vald. Birn Holding. Yderligere sponsorer og samarbejdspartnere annonceres løbende.

Om Danish Creative Industries
DCI er en platform, der forener kreative danske industrier. De arbejder for at fremme viden, netværk og adgang til kapital for kreative virksomheder. Siden DCI’s offentlige lancering i november 2021 har de med eventserien DCI GO! besøgt en række danske byer og sat fokus på at bringe kreative, investorer og brancheorganisationer sammen. DCI arbejder for at indfri potentialet ved at understøtte et økosystem, hvor kreative virksomheder har nem adgang til rådgivning, viden, netværk, interessevaretagelse og funding, samtidig med, at det offentlige, investorer og brancheorganisationer har adgang til de største talenter. De kreative brancher kan lære af hinanden og udvikle sig ved at lade sig inspirere fra dem, som gør det bedst.

Om Sound Hub Denmark 

Sound Hub Denmark er verdens første internationale teknologi- og innovationshub for lyd – et fokuseret arbejds- og erhvervsfællesskab for iværksættere, opstartsvirksomheder, freelancere samt etablerede virksomheder; alle med en ambition om at blive verdensklasse indenfor deres felt. Sound Hub tilbyder forretningsacceleration gennem et lydprofessionelt kontorfælleskab og lydudviklingsmiljø med måle-, værksteds- og testfaciliteter i verdensklasse og adgang til fagspecialister, mentorer og vidensinstitutioner samt en unik klynge af højtspecialiserede virksomheder med supplerende kompetencer.  
Partnerkredsen omfatter førende globale spillere indenfor den internationale audio industri såsom; Bang & Olufsen, Harman Lifestyle, GN Audio (Jabra), Scan-Speak, Dynaudio samt Aalborg Universitet og Danish Sound Cluster. Sound Hub Denmarks vision er at blive et globalt kraftcenter for lydinnovation; verdens bedste sted at stifte og udvikle morgendagens innovative lydvirksomheder. 

Foto: Anders Trærup

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here