Home Kort nyt Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden hende.

Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden hende.

0
Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden hende.

Sådan fortæller Stine Mortensen til TV MidtVest.

Stine Mortensen fik sin ven da hun var ni år. Nu er hun 14 og hendes ven, Lena Christensen, er 32.
– Jeg føler, hun er min søster. Hun giver mig så meget kærlighed, fortæller Stine Mortensen, og Lena Christensen bekræfter: – Vi er mere som søskende end som barn og voksenven.

– Jeg havde lidt problemer derhjemme, fordi begge mine brødre har diagnoser, og det fylder rigtigt meget i hverdagen. De har brug for meget opmærksomhed, og det gik ud over mig. Jeg følte, der ikke rigtigt var nogen, der havde tid til at lytte til mig, forklarer Stine til TVMidtVest.

Familien besluttede derfor at kontakte den frivillige forening, Børns Voksenvenner, der som et nyt initiativ tilbyder storebror/storesøster-venner. Det er frivillige i alderen 20-35 år, der har tid og overskud til at tage del i et barns liv.
Det havde Lena Christensen, og hun har nu i fem år været en vigtig rollemodel og fortrolig ”søster”, som Stine Mortensen kan spejle sig i – nu som teenager.

– Da jeg mødte hende første gang, havde jeg det svært og var meget indelukket. Jeg snakkede ikke rigtigt med nogen om mine følelser. Men det var så let med Lena. Hos hende kunne jeg være åben, hun lyttede og ja, hun er virkelig fantastisk og den bedste storesøster, jeg kunne ønske mig, siger Stine.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here