Buchholtz selskabet som hvert år uddeler Buchholtzprisen, er oprettet omkring Struer-forfatteren Johannes Buchholtz’ forfatterskab.

Alle der bor i Struer kender formentlig det smukke hus lige ved siden af Struer Museum, det var der Johannes og hans Hustru Olga boede. Villaen blev opført i 1911 og står fuldstændig som dengang ægteparret boede der og er en del af museet. Det er et usædvanligt smukt kunstnerhjem med mange fine detaljer og man føler stadig nærværelsen af Buchholtz parret i hver en krog.

Huset var et populært samlingssted især for Limfjordsegnens digtere. Jeppe Aakjær, Thøger Larsen, Johan Skjoldborg og Johannes V. Jensen, men også Piet Hein, Liva Weel, Axel Salto, Sigurd Svane og mange andre kunstnere kom på besøg hos Buchholtz.

Buchholtz Selskabet

Johannes Buchholtz Selskabet er en litterær forening med det primære formål at værne om og skabe fornyet interesse for Struer-forfatteren Johannes Buchholtz’ forfatterskab. Dette sker primært i kraft af bidrag til museets årlige lokalhistoriske tidsskrift samt afvikling af en prisopgavekonkurrence på Struer Gymnasium og HF-kursus. Desuden afholdes engang imellem kulturelle arrangementer i Buchholtz hus i samarbejde med Struer Museum.

– Det er Erling Høiberg, der holder liv i foreningen, Jens Jørgen Knudsen er kasserer, og jeg har i mange år været med til at læse stile og overrække præmier. Det stoppede ved coronaen. Tidligere var vi tre fra bestyrelsen til at læse, nu har Erling så fået hjælp af to dansklærere fra gymnasiet til det. Jens Jørgen Knudsen står for udbringning og udsendelse af årsheftet. Endvidere har vi Alice Bøggild og Helle Gregersen fra Museet som medlemmer, fortæller Jenny Melchiorsen, bestyrelsesmedlem i Buchholtz Selskabet

– Jeg tænker foreningen lige så stille glider over i Museumsforeningen. Men det bliver et stort tab for museet, den dag Erling Høiberg ikke er der, med sit store kendskab til Buchholtz forfatterskab, fortæller Jenny Melchiorsen som gerne vil opfordre interesserede til at melde sig ind i Selskabet.

Bliv medlem af Buchholtz Selskabet

Buchholtz Selskabet har eksisteret siden 1970. Det er selskabets politik sammen med Struer Museum at udbrede kendskabet til Buchholtz og hans forfatterskab. Men har brug for nye medlemmer hvis det også skal eksistere i fremtiden.

Er man interesseret i foreningens arbejde kan man henvende sig til formanden Erling Høiberg på tlf. 97 85 00 58 eller mail eho@stgym.dk.

Under billedet kan man læse Selskabets nyeste beretning.

Buchholtz Selskabet Beretning 2023

Der er som altid 2 store projekter for selskabet i løbet af et år: Udarbejdelse af en artikel til museets årbog kort inden jul og Buchholtz prisopgaven på gymnasiet i foråret.

Derudover har jeg som formand medvirket ved åbningen af museets udstilling om Litteratur og landskaber, Johs. Buchholtz og Toftummalerne, hvor jeg læste op af Dr. Malthes hus, hvor man i indledningsafsnittet tydeligt kunne se, at Buchholtz ligesom malerne var inspireret af det lokale landskab.

Artiklen i årbogen kom til at være en slags status over de bøger, selskabet nåede at udgive, inden økonomien satte en stopper for det i 2006. I stedet for fik vi en aftale med Torben Holm på Struer Museum om i deres årbog, der kom til at hedde ”Jul i Struer” hvert år at lave en artikel om Buchholtz.

Det kan naturligvis ikke erstatte en hel bog, men det er da med til stadig at sætte forfatteren på landkortet. Min hovedpointe i artiklen er, at især de tidlige årbøger rummer værdifulde historiske kilder i de forord bøgerne havde. De var hvert år skrevet af forfatterkollegaer og venner, og det er den første formands, Frede Pedersens, store fortjeneste, at han kunne lokke dem til tasterne. Det var også Fredes fortjeneste, at han på kort tid fik mange medlemmer ind i folden i kraft af hans store netværk og sans for at reklamere for projektet. Jeg husker, hvordan han ofte efter andre foredrag i byen fik flettet et spørgsmål om Buchholtz ind, og på det højeste nåede vi op på 300 medlemmer, ca. 10 gange så mange medlemmer som i dag. Artiklen blev også derved en slags Buchholtz selskabets historie.

Det andet projekt var som nævnt prisopgaven på gymnasiet. Jeg går som regel hele året og tænker på emner til opgaven og klipper egnede avisartikler ud og gemmer dem. Sidst i november og først i december sætter jeg mig ned og laver opgaverne, Det er svært, fordi de mange forskellige uddannelser har forskellige opgavetyper, så jeg kan ikke som i starten lave nogle opgaver, der helt ligner elevernes normale opgavetyper. Derfor bliver det svært at få alle dansklærerne med som i starten, det er for tiden kun ca. halvdelen af lærerne, der bruger opgaven, men de er så til gengæld flinke til at sende ind, så vi i år nåede op på 54 stile mod sidste års 66. Det højeste antal nåede vi i 2010 med 81 besvarelser. Der er traditionelt 3 opgaver om traditionelle debatemner, i år var det sprogets krise. Er der for mange engelske låneord i det danske sprog? Er der fare for, at det danske sprog helt forsvinder? Det andet emne var venskabets betydning for det enkelte menneske, og det var langt det mest populære emne. Det 3. emne var Reality TV, som der næsten ingen var, der skrev om. Det samme gælder emnet om Buchholtz, som i år havde 0 besvarelser. Vinderen blev i år en 1g’er Frigg Bak. Bedste digt fik på forslag af banken præmien forhøjet fra 250 kr. til 300 kr. i disse pengeløse tider, har ikke engang bankerne mere alle typer penge, De er nødt til at hæve pengepræmierne i deres egen automat, og den rummer ingen 50 kronesedler. Danske Bank gav efter prisoverrækkelsen tilsagn om igen næste år at støtte sagen.

Der findes billeder af præmietagerne på gymnasiets facebookside, Derimod glimrede Dagbladet ved deres fravær. Jeg var ellers stolt over, at jeg de første 33 år, prisopgaven blev uddelt havde fået dem til at dække begivenheden, men det er åbenbart slut nu, jeg har de sidste 2 år sendt en mail til redaktionen uden reaktion.

Derudover medvirkede vi i museets ansøgning om støtte til en magisk kikkert ved hoveddøren til Buchholtz hus. Her er det meningen, at man skal kunne se udsigten ned ad Bryggergade, som den tog sig ud i 1920’erne, og ved at vende tilbage til nutiden, ser man den ikke så idylliske klods af en skolebygning, der startede som handelsskole og nu er gymnasiets Bygning F. Helle ville gerne have en støtteskrivelse fra foreningen, og da hun selv havde skrevet et udmærket udkast, satte jeg med glæde min autograf på teksten. Helle kan selv fortælle, hvordan det er gået med ansøgningen.

Som I kan se, er museet i gang med en større renovering af Buchholtz hus. Vi skal måske overveje om vi kan være med ved forskellige åbningsarrangementer.

Skrevet af: Erling Høiberg

Man kan læse mere om Buchholtz Selskabet via dette link: https://www.struermuseum.dk/struer-museum/om/grupper-og-klubber/johannes-buchholtz-selskabet