Home Arrangementer Struer går igen med i March mod Ensomhed ‘23

Struer går igen med i March mod Ensomhed ‘23

0
Struer går igen med i March mod Ensomhed ‘23

Patrick Cakirli vandrer Danmark rundt for 6. gang – 2000 km – for at få fokus på
ensomhed. Den 4. og 5. oktober skal Struerområdet op af stolene.


Fra uge 32-41 i år udfører Patrick igen sin March mod Ensomhed, hvor han i år vil vandre 2.000 kilometer gennem det meste af Danmark i den gode sags tjeneste.

Patrick udfører March mod Ensomhed hvert år for at sætte nationalt fokus på ensomhed som udfordring for både samfundet og den enkelte og for at samle ind til Ensomhed, som i år støtter Livslinien – en organisation, som forebygger selvmord og selvmordsforsøg gennem telefon-, chat- og mailrådgivning.

”Jeg har haft en hård og turbulent opvækst på skiftende opholdssteder og i en plejefamilie. Jeg har i mange år kæmpet med ensomhed, og jeg er ikke den eneste: 600.000 mennesker i Danmark føler sig hvert år svært ensomme, og det synes jeg ikke er okay. Derfor inviterer jeg Danmark med ud på en uforpligtende gåtur, hvor vi sammen kan skabe opmærksom på problemet.” – Patrick Cakirli

Konceptet for March mod Ensomhed er simpelt. Patrick må ikke gå, medmindre han har følgeskab – ellers skal han stå stille. På den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed. Og derfor vil marchen gerne have dig med!

Hvornår kan du gå med?

  1. oktober 2023 Holstebro-Struer.
    Start kl. 8.00 fra Rådhuset i Holstebro, forfriskning ved Hardsyssel Efterskole kl. ca. 10.30 og forventet i mål
    ved Struer Rådhus cirka 12.30.
  2. oktober 2023 Struer-Lemvig
    Morgenmad fra 7.30 ved Struer Rådhus. Start kl. 8.00. Ruten går via Bremdal, cykelstien til Resen,
    Dalgårdsvej, Paris (forfriskning cirka 1030), Gudum, Nr. Nissum (forfriskning) og til Lemvig.
    Du bestemmer selv, hvor langt du går med, hvor du går med fra og til. Bare mød op. Ses vi?

FAQ:

  • Patrick Cakirli kan træffes på mobil: 93 30 01 80. Struer Frivilligcenter på 23 44 68 25
  • Deltagelse er gratis, og du bestemmer selv, hvor og hvor langt du vil gå med.
  • Se mere – også live – på March mod Ensomheds Facebook-side: https://www.facebook.com/marchmodensomhed
  • Se ruten gennem Danmark (etape 59 og 60): March mod Ensomhed ’23 – Google My Maps
  • Det er muligt at støtte Ensomhed Danmarks Landsindsamling via bank (1686 3232619987) el. MobilePay (425 000).
  • MME 23 samarbejder med 60 kommuner, frivilligcentrene, Tæl Skridt, Livslinien og Middelfart Sparekasse.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here