Lørdag deltager racerkøreren i årets sidste afdeling af VM for sportsvognskørere
Et løb resterer på Mikkel O. Pedersens kalender. Og hvilket løb. Det er VM-finalen. Den syvende og sidste afdeling af FIA World Endurance Championship, der ligesom sidste år afvikles som et ottetimersløb på racerbanen i ørkenstaten Bahrain. Og den har struerkøreren gode erfaringer med.
”Det gik rigtig godt sidste år, hvor jeg med mit daværende team vandt VM-finalen,” siger Mikkel O. Pedersen, ”og med den gode kørersammensætning, jeg i år indgår i, tror jeg, at der er gode muligheder for en gentagelse.”
Sammen med Christian Ried og Julien Andlauer har Mikkel O. Pedersen tidligere i år vundet VM-løbet på Monza i Italien, og trioen indtager fjerdepladsen i kampen om verdensmesterskabet.
”Corvette-teamets kørere har allerede sikret sig VM-titlen, men vi har stadig en mulighed for at komme i top 3 i VM, ja, måske endda tage VM-sølvet,” siger han.
”Både Christian og Julien har for nylig deltaget i ELMS-løbene i Portugal i sidste weekend, så de kommer begge med fart i kroppen. Jeg har lidt rust, som skal bankes af, for det er godt en måned siden, jeg sidst har siddet i en racerbil. Når jeg sætter mig i RSR’eren, er der lige et par knapper, jeg skal vænne mig til, men efter en omgang eller to på banen, så er jeg tilbage i rytmen.”
Lørdagens racerbane kommer heller ikke til at kræve tilvænning for ham.
”Det er rart at komme til en bane, hvor jeg har kørt før, for det gjorde jeg jo sidste år, hvor jeg var med på vinderbilen,” siger Mikkel O. Pedersen. ”Men det bliver et hårdt løb.”
”Når vi går herhjemme i efterårsregnen, bliver det dejligt at komme ned i varmen, men det bliver også udfordrende. Sidste års løb var ekstremt varmt, så det gælder virkelig om at passe på dækkene og udnytte dem rigtigt. Vi har f.eks. tre forskellige slags slicks, hvor den ene type er beregnet til de høje temperaturer i dagslyset, og den anden er til de lavere temperaturer, når solen er gået ned. For løbet varer otte timer, så det er forskel på de forhold, vi starter under, og dem, vi slutter under. Og jeg kommer selv til at sidde bag rattet i godt tre timer, så det bliver også en personlig udfordring.”