Bremdal var i 1940’erne og de følgende årtier et klondike nærmest uden regler – resultatet blev én stor rodebutik med et miskmask af kolonihaver, villaer og sommerhuse – ingen myndighed gad rigtigt at gøre noget. Struer Museum fortæller historien i nyt gademuseum.

I dag betragter mange Bremdal som et af de finere kvarterer, men der var engang, hvor der blev set ned på folk, der flyttede til området – dengang en taxa ville have betaling, før de fragtede passagerer til kvarteret.

Fra 1940’erne og tre årtier frem var kvarteret ét stort anarki, hvor kolonihaver, sommerhuse og villaer blev blandet i én stor pærevælling uden nogen samlet plan. Alle kan få syn for sagen, når Struer Museum mandag den 16. september åbner sin tredje udgave af gademuseet – nu med fokus på Sneppevej i Bremdal. Udstillingsvognen placeres på parkeringspladsen for enden af vejen ved stranden. Frem til søndag den 29. september vil alle kunne gøre sig klogere på vejens og Bremdals bemærkelsesværdige historie. Udstillingsvognen er åben fra kl. 9.00 til 21.00.

Udkantsområde

Det er først og fremmest kvarterets placering, som resulterede i den anarkistiske udvikling. Selv om Bremdal lå meget tæt på Struer, hørte området til Resen-Humlum sognekommune helt frem til 1970 og den administrative tyngde – blandt andet politimyndigheden – var placeret i Lemvig. Hverken i Resen-Humlum sognekommune eller hos myndighederne i Lemvig interesserede man sig synderligt for stedet. Det var et udkantsområde og lå jo lige overfor Struer. Derfor blev der ikke vedtaget en egentlig plan for Sneppevej og Bremdal og først i 1970’erne begyndte lokalplaner, som vi kender dem i dag, at blive en del af et områdes udvikling.

God strand

På grund af kvarterets mere eller mindre blakkede ry, var det næsten umuligt at optage lån til et byggeprojekt her. På trods af det havde dele af Struers bedre borgerskab opdaget, at Bremdal lå ganske godt med en god strand. Byens stadsingeniør og formanden for Struer Handelsstandsforening var blandt dem, der i 1950’erne ejede grunde i ved Bremdal Strand. Hovedparten var imidlertid folk, som var fristet af de lave priser på jord i Bremdal og stranden var alle begejstrede for. I efterkrigstiden kørte der specielle ”badetog” fra Herning over Aulum og Holstebro til Bremdal, hvor tusindvis af gæster samledes på de varmeste sommerdage. Allerede sidst i 1930’erne var stranden blevet offentlig, da det lykkedes lokalafdelingen i Danmarks Naturfredningsforening at finde midler til at købe stranden fri af den private ejer. Siden har stranden i øvrigt været fredet.

Mærkelige bygninger

Kvarterets anarkistiske start har også afspejlet sig i arkitekturen eller manglen på samme, vil nogle mene. Et hus blev kaldt ”Lille Spøttrup” på grund af meget tykke vægge. Et andet hus fik tilnavnet ”Villa vinkelfri”, fordi der ikke fandtes én lige vinkel i huset. Spøgelseshuset var et tredje eksempel på mærkelige bygninger. Her blev Bremdals første telefon i øvrigt installeret.

Meget er sket gennem årene i kvarteret, hvor mange af de gamle huse er revet ned og erstattet af nye villaer i luksusklassen.