Læserbrev: De kære hænder

af | 24. september 2025

Læserbrev af Byrådsmedlem for venstre i Struer kommune og næstformand i BU, Morten Graversen

De kære hænder:

Jeg har aldrig brudt mig om udtrykket ”varme hænder”. Syntes det er en degradering af de fagpersoner som udfører deres arbejde. Lad os bruge udtrykket ”faglige hænder” i stedet for. Og netop de hænder er der meget snak om. Skal der flere til som der er lagt op til fra regeringen? Eller skal vi i højere grad styrke de faglige hænder der er der i forvejen. Der bliver især snakket om flere personer i folkeskolerne og også i plejesektoren. I begge sektorer ved vi at forebyggelse vil kunne hjælpe på den lange bane. Jeg ser gerne at vi får flere hænder, men vil gerne at vi samtidig dygtiggør de fagpersoner der allerede arbejder med vores børn og ældre. Videreuddannelse og kompetenceløft så jeg gerne som en højere prioritering samt et kig på en stigning af de faglige hænder. Det tror jeg vil kunne være med til at sikre øget trivsel og et højere læringsniveau.

Jeg vil gerne at vi hæver fællesnævneren. Vi har for længe accepteret at godt er godt nok. Vi kan sagtens løfte trivslen, karakterniveauet og sænke skolevægringsprocenten. Men der skal uddannelse til. Vores dygtige medarbejdere i kommunen kan løfte opgaven er jeg sikker på, men af og til kræver det at man får lagt et lag viden mere på sin faglighed. Et tiltag fra BU de sidste 4 år har været begrebet ”tæt på”. Der er vi lykkes med at komme tættere på fagpersonerne og administrationen. Det har været super godt for os politikere og givet et tættere samarbejde om kerneopgaven, nemlig børnene.

Hvor skal penge så komme fra lokalt, hvis ikke alle pengene kan komme fra regeringen.

  • Jeg så gerne at vi havde et øget fokus på automatisering af sagsbehandling, samt overgange i administrationen.
  • Mere fokus på forebyggende sundheds-/socialindsatser. Det skal være et mantra man tænker det mere ind, så der kan sparres på den lange bane (LØP, Langsigtet økonomisk planlægning)
  • Delte opgaver med nabokommuner.

Er sikker på at det kan lykkes.