Kystdirektoratet afviser salg af Venø Klit Camping – sag går videre

af | 28. april 2026

Venø Klit Camping har fået afslag fra Kystdirektoratet på ønsket om at overtage det 5,9 hektar store campingareal, der har været i brug siden 1970’erne.

Projektet blev ellers muliggjort, da fastliggere samlede 2,5 millioner kroner ind til købet inden udgangen af 2024. Ifølge formand for ejendomsselskabet bag projektet, Peter Petersen, manglede der kun den formelle godkendelse, skriver Dagbladet.

Afgørelsen vækker stor undren lokalt. Formand for Venøboen, Alice Frederiksen, kalder afslaget svært at forstå og peger på, at campingpladsen har eksisteret i næsten 50 år.

Kystdirektoratet begrunder afslaget således:
“Der lægges vægt på, at der ved udstykningen opstår en ny, selvstændig ejendom med direkte adgang til kysten, hvorved risikoen for, at der sker faktiske ændringer af kystlandskabet er nærliggende.”

Sagen forventes nu sendt videre til behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet.