Mens stadig flere danske skolebørn bliver undervist uden for folkeskolens almindelige klasser, har udviklingen været betydeligt mere afdæmpet i Struer Kommune. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som følger udviklingen fra 2011 til 2025.
I skoleåret 2025/26 bliver 20,5 procent af grundskoleeleverne med bopæl i Struer Kommune undervist uden for den almene folkeskole. Det er omkring hver femte elev og et godt stykke under landsgennemsnittet på 26 procent. Siden skoleåret 2011/12 er andelen i Struer steget med 4,5 procentpoint.
Tallene omfatter ikke kun børn på fri- og privatskoler. Elever i specialklasser og på specialskoler tæller også med blandt eleverne uden for den almene folkeskole. Tallene kan derfor ikke direkte bruges som et mål for, hvor mange familier der aktivt har fravalgt folkeskolen. Langt størstedelen af gruppen på landsplan går dog ifølge AE på private skoler.
Langt mindre stigning end i Holstebro og Thisted
Det særlige ved Struer viser sig tydeligt, når udviklingen sammenlignes med kommunerne omkring.
I Holstebro bliver 29,4 procent af eleverne nu undervist uden for den almene folkeskole. Det er 10,2 procentpoint mere end i 2011. I Thisted er andelen 27,1 procent og er steget hele 11,4 procentpoint. Viborg ligger på 23,7 procent efter en stigning på 6,8 procentpoint.
Struers stigning på 4,5 procentpoint er dermed mindre end halvt så stor som udviklingen i både Holstebro og Thisted.
Lemvig skiller sig ud i den modsatte retning. Her bliver 22,6 procent undervist uden for den almene folkeskole, men andelen er faldet med 1,4 procentpoint siden 2011. Skive har med 15,1 procent den laveste andel blandt de nærmeste kommuner og har haft en stigning på 4,4 procentpoint.
Fra 16 til 20,5 procent i Struer
De nye tal gør det muligt at se længere tilbage end de årlige øjebliksbilleder af skoleområdet.
Når andelen i Struer i dag er 20,5 procent og er steget 4,5 procentpoint siden 2011, lå den omkring 16 procent ved periodens begyndelse. Struer har altså også oplevet en bevægelse væk fra folkeskolens almindelige klasser, men udviklingen har været forholdsvis begrænset sammenlignet med flere af nabokommunerne.
Det er netop udviklingen over tid, der giver de nye tal en anden vinkel end de seneste opgørelser over klassestørrelser og brugen af fri- og privatskoler i Struer Kommune.
Landkommunerne har oplevet den største bevægelse
På landsplan bliver 26 procent af grundskoleeleverne nu undervist uden for den almene folkeskole. I 19 kommuner gælder det mere end hver tredje elev, og i seks kommuner er andelen over 40 procent.
AE’s analyse viser samtidig, at andelen fra 2011 til 2025 er steget i næsten alle landets kommuner. I 20 kommuner har stigningen været på mere end 10 procentpoint, mens kun seks kommuner har oplevet, at en større andel af eleverne går i folkeskolens almindelige klasser.
Udviklingen har ifølge AE været særlig tydelig i landkommunerne. En del af forklaringen er nedlæggelser af folkeskoler, hvor fri- og privatskoler efterfølgende har sikret et lokalt skoletilbud. AE konstaterer dog, at størstedelen af fremgangen på de private skoler er sket i områder, hvor der fortsat findes en folkeskole i nærheden.
Struer skiller sig ud i det lokale billede
De nye tal ændrer ikke ved, at færre børn i Struer går i en almindelig folkeskoleklasse end for 15 år siden. Andelen udenfor er steget fra omkring 16 til 20,5 procent.
Men udviklingen er gået væsentligt langsommere end i flere sammenlignelige kommuner. Forskellen er særlig markant til Holstebro, hvor næsten tre ud af ti elever nu befinder sig uden for den almene folkeskole, og til Thisted, hvor stigningen siden 2011 har været mere end dobbelt så stor som i Struer.
Struer har altså ikke undgået den landsdækkende bevægelse væk fra folkeskolens almindelige klasser. Men den nye 15-års opgørelse viser, at kommunen indtil videre har været langt mindre berørt af udviklingen end flere af naboerne.