Home Nyheder Dina Thorslund bokser VM-kamp i Struer Energi Park

Dina Thorslund bokser VM-kamp i Struer Energi Park

0
Dina Thorslund bokser VM-kamp i Struer Energi Park

Dina Thorslund (11-0, 5 KOs) møder mexicaneren Yessica Munoz (17-1-1, 5 KOs) i kampen om WBO Female World Super Bantamweight Championship i sin hjemby Struer den 25. august.

Ubesejrede Thorslund vandt WBC’s midlertidige VM-titel i superbantamvægt den 10. marts i Struer Energi Park efter en imponerende præstation mod den tidligere dobbelte verdensmester Alicia Ashley.

Dermed blev hun den første danske verdensmester, siden Mikkel Kessler vandt sin femte VM-titel i 2012 og landets kun anden kvindelige verdensmester efter Anita Christensen, den tidligere WBC- og WBA bantamvægtdronning.

24-årige Thorslund har nu muligheden for at tilføje endnu en stor titel til sin kollektion, når hun møder højrefodsbokseren Munoz om VM-kronen i superbantamvægt i WBO-regi.

“Det er fantastisk at få en endnu VM-kamp i et af de store forbund. Det er rigtigt vigtigt for mig, at min karriere fortsætter ad en opadgående kurve. Jeg vil møde de bedste for at bevise, at jeg er den bedste.”

Efter to udsolgte shows i Struer Energi Park kan Thorslund igen regne med sit hjemmepublikums støtte for at overvinde sin hårde mexicanske modstander.

“Det er stort, at kampen bliver i min hjemby Struer,” fortæller Thorslund.

“Det er tredje gang, jeg kæmper i Struer. Det har været vildt de andre gange, men noget siger mig, at denne her gang bliver den vildeste.”

“Min kost og vægt er allerede under kontrol. Min form er rigtig god, og jeg føler, at jeg har det bedste udgangspunkt nogensinde før en kamp. ”

“Jeg har ikke haft mulighed for at studere min modstander så meget endnu, men jeg har hørt, at hun arbejder konstant, så der kommer et større pres og mere fysik end i min seneste kamp.”

“Mexicanske boksere har ry for at være helt vildt stærke, de kommer buldrende som et godstog. Så det skal jeg forbederede mig på. Jeg skal forsøge at holde tempoet lidt nede, men jeg er ikke i tvivl om, at min vilje og styrke bliver afgørende for, at jeg kommer til at styre kampen.”

Thorslunds kan forvente en hård test mod Munoz. Inspireret af mexicanske navne som Jackie Nava og Ana Maria Torres abonnerer Munoz på den mexicanske all-action stil, som kombineret med hendes hurtighed har givet hende tilnavnet ‘La Gacela’ (Gazellen).

“At vinde en VM-titel er en stor motivation for mig,” siger den 27-årige bokser fra Agua Prieta i det nordøstlige Mexico. “Dina er en stærk bokser, der kan lide at bokse offensivt, men med min teknik og speed vil jeg besejre hende.”

“Jeg giver 100% i hver træningssession, og jeg vil være forberedt på alt, hvad hun har at tilbyde. At jeg skal bokse på hendes hjemmebane, motiverer mig bare endnu mere. Jeg er klar til en stor udfordring, og ligesom alle andre mexicanske fightere vil jeg give alt, hvad jeg har, i ringen!”

Promotor Nisse Sauerland: “Dette er en fantastisk mulighed for Dina for at etablere sig selv sig på verdensscenen. WBO VM-titlen vil åbne døren til højt profilerede unification-kampe i en af kvindeboksningens stærkeste divisioner.”

“Hun står over for en farlig modstander i Munoz. Mexicanske boksere er kendt for deres hjerte og aggressivitet. To egenskaber som Dina også vist i sin karriere.”

“Som GGG (Gennady Golovkin) bokser Dina med den mexicanske stil. Minder om fightere som Chavez, Marquez og Barrera. Hun kommer fremad, hun går aldrig ned og hun ønsker at slå sine modstandere ud tidligt. Det er det, der gør hende så underholdende.”

“Fans bør forberede sig på et ‘all-action Mexican style showdown’ i Struer!”

Billetter til VM-kampen, WBO World Super Bantamweight Championship-kampen mellem Dina Thorslund og Yessica Munoz den 25. august i Struer Energi Park er til salg nu og tilgængelige via www.ticketmaster.dk eller ved at ringe til 70 15 65 65.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here