Den gennemsnitlige private formue pr. voksen indbygger i Struer Kommune voksede kun 1,1 procent i 2024, når inflationen er trukket fra. På landsplan var fremgangen 7,9 procent. Kun fem af landets 98 kommuner havde en lavere formuevækst end Struer.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), offentliggjort mandag den 19. oktober. Analysen placerer dermed Struer som nummer 93 af landets 98 kommuner, når de rangordnes efter væksten i indbyggernes gennemsnitlige nettoformue.
Tallene handler om indbyggernes private økonomi i hele Struer Kommune og ikke om kommunens egen formue eller pengebeholdning.
Stor forskel til Holstebro
Også i flere af de omkringliggende kommuner voksede indbyggernes formuer langsommere end på landsplan. I Lemvig var fremgangen 1,8 procent, i Thisted 2,9 procent og i Herning 2,0 procent.
Holstebro skilte sig ud med en vækst på 4,8 procent mod Struers 1,1 procent. Dermed var forskellen mellem de to nabokommuner 3,7 procentpoint.
De fem kommuner, hvor formuerne udviklede sig svagere end i Struer, var Læsø med et fald på 6,5 procent, Lolland med et fald på 1,2 procent, Norddjurs med et fald på 0,5 procent samt Tønder og Rebild med fremgange på henholdsvis 0,5 og 0,7 procent.
Store forskelle mellem kommunens sogne
AE’s nye opgørelse viser også betydelige forskelle på de private formuer inden for Struer Kommune. I Asp Sogn er den typiske nettoformue 1.072.000 kroner, mens den i Struer Sogn er 607.000 kroner. Det er en forskel på 465.000 kroner.
Også Vejrum og Hjerm ligger over en million kroner med henholdsvis 1.048.000 og 1.026.000 kroner. I Humlum er den typiske nettoformue 996.000 kroner.
Opgørelsen viser desuden store forskelle i udviklingen det seneste år. I Søndbjerg-Odby er den typiske nettoformue steget med 15,2 procent, når inflationen er trukket fra, mens den i Resen er faldet med 5,8 procent.
Sognetallene viser medianformuen, altså den midterste formue i fordelingen, og kan derfor ikke sammenlignes direkte med kommunetallene for udviklingen i gennemsnitsformuen. Venø fremgår ikke med en særskilt opgørelse i det kortmateriale, vi har gennemgået.
Boliger og pensioner tæller med
Nettoformuen omfatter langt mere end penge på bankkontoen. I opgørelsen indgår blandt andet værdien af boliger, pensionsopsparinger og værdipapirer, mens gæld trækkes fra.
Udviklingen i boligpriserne og afkastet på pensionsopsparinger og investeringer kan derfor have stor betydning for, hvor hurtigt formuerne vokser.
AE peger blandt andet på boligmarkedet som en forklaring på de geografiske forskelle. Særligt i og omkring København har stigende boligværdier bidraget til formuefremgangen.
Analysen viser dog ikke, hvor stor en del af den beskedne formuevækst i Struer Kommune der konkret kan forklares med boligpriser, pensionsopsparinger eller andre forhold. Den forklarer heller ikke, hvorfor forskellen mellem Struer og Holstebro er så stor.
Formuerne steg trods den lave placering
Selv om Struer ligger blandt de seks kommuner med den laveste formuevækst, betyder det ikke, at den gennemsnitlige private formue faldt.
Den steg med 1,1 procent, efter at inflationen er trukket fra. Fremgangen var blot væsentligt mindre end i størstedelen af landet.
Der er desuden tale om et gennemsnit. Tallene fortæller derfor ikke, hvordan formuerne har udviklet sig for den enkelte indbygger, eller hvordan fremgangen er fordelt mellem kommunens borgere.
Analysen bygger på formueoplysninger fra 2024 og er offentliggjort den 19. oktober 2026.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), analyse af formueudviklingen i danske kommuner, offentliggjort 19. oktober 2026.