Home Nyheder Så er snakken ovre. Nu er det alvor

Så er snakken ovre. Nu er det alvor

0
Så er snakken ovre. Nu er det alvor
Dina Thorslund og Yessica Munoz side om side på rådhuset. På lørdag er de to krigere modstanderen i ringen. (Foto: Lasse Quintos)

Begge boksere forudser en krig i ringen. Dina Thorslund og Yessica Munoz mødes i en VM kamp på lørdag i Struer Energi Park.

Forud for kampen blev der holdt et pressemøde på Rådhuset i dag. Begge boksere var klar til at entre ringen på lørdag.
“Vi er begge krigere,” siger Yessica Munoz, “så publikum kan forvente en hård kamp. Jeg er sikker på, at folk kan se frem til en krig i ringen.”

Yessica Munoz kommer for at vinde
Hun taler kun spansk, men ved hjælp af hendes tolk, går det fint. Yessica Munoz svarer beredvilligt på de mere eller mindre gode spørgsmål, hun bliver stillet.
Yessica ankom til Danmark i forgårs, så hun føler sig stadig lidt træt, selv om det går bedre i dag. Men hun sover godt og får hvilet, så hun er klar på lørdag.

Yessica Munoz fremhæver konstant, at både hun og Dina er krigere i ringen, så kampen bliver en fight.
Hvorvidt det kommer til at påvirke hende, at Dina har sit stærke hjemmepublikum bag sig, siger hun, det ikke spiller nogen rolle:
“Det betyder ikke noget, om jeg er i et andet land, jeg er hjemme i ringen.”

Struer Nyheder Yessica Munoz
Mexicaneren Yessica Munoz, der møder Dina Thorslund i VM kampen. (Foto: Lasse Ouintos)

Yessica Munoz’s træner, Javier Moncada, fortæller, at træningen er gået på at gøre hans bokser stærkere og hurtigere.
Munoz er kendt for at gå fremad og slå en masse slag, men der er andre måder, siger træneren: “Yessica kan både slå hårde slag, bevæge sig rundt og gå i infight, så vi har mange muligheder.”

Yessica Munoz, der er 27 år, har været professionel siden 2013, men har den periode kun bokset 17 kampe, hvoraf hun har vundet de 15, 5 på KO.

 

 

Dina har styr på taktikken

“Jeg har det altid sådan, at jeg lige skal op og mærke i første omgang; hvordan ligger hun til mig og hvordan ligger jeg til hende. Så er det nemmere at tage den derfra,” siger hun. “Men jeg nok ikke lige interviews mellem første og anden omgang,” tilføjer hun med et smil.

Dina Thorslund har forberedt sig på at gå alle ti omgange.
“Så bliver jeg ikke skuffet, hvis det sker. Jeg har sat mig op til, at det bliver fysisk hårdt, men kan jeg stoppe hende i første, så gør jeg det,” siger hun, igen med et smil.

Dina Thorslund og hendes træner, Thomas Madsen, har ændret lidt i hendes træning op til kampen. Hun har sparret længere omgange, så hun har bokset omgange på tre minutter og ikke som i kampe, to minutter per omgang. Det skulle give lidt at gøre med, mener hun.

“Der er også godt styr på min vægt, og jeg har haft rigtig god sparring, både fra ind- og udland,” fortæller Dina, der mener, at hun har “supergode” forberedelser. Hun mener selv, at hun både fysisk og mentalt er i sit bedste form nogensinde.
“Nu har jeg været i det her game i et stykke tid og prøvet de store kampe et par gange og føler at det er min bedste form og til en stor kamp,”

Dina Thorslund, 24 år, har bokset 11 professionelle kampe. Hun har vundet alle 11, heraf 6 på KO.

Kampen bokses på Nordic Fight Night i Struer Energi Park. Stævnet begynder kl 18.

Billetter købes på ticketmaster.dk

Borgmester Niels Viggo Lynghøj sendte en i øvrigt en lille videohilsen til pressemødet. Han glædede sig over, at Struer endnu engang skal være vært ved et stort stævne, som folk, både fra Struer og længere væk fra, kom til. Og ikke mindst for at heppe på Dina, som han ønskede al mulig held på lørdag.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here