I budgettet for 2019 har Struer Kommune afsat 1 million kroner til den tunnel under Lemvigvel, som borgerne i Resen har arbejdet for i mange år. Men en løsning kan have lange udsigter.

I 2017 sendte borgerne i Resen et brev til Folketingets Trafikudvalg. Heri srod bl.a.

“Lemvigvej 513 er stærkt trafikeret med Årsdøgntrafik (ÅDT): 4.100
Fart grænsen i krydset er 60km, iflg. trafiktælling kører 15 % over 83,5km i timen. Gennemsnitshastighed er målt til 72.
Resen krydset blev landskendt i en af de seneste fartkontroller, da der blev lavet Danmarks rekord i en 60km zone, med 180km i timen.” skrev borgerne i Resen til Folketingets Trafikudvalg i februar 2017.

I brevet beskrives også problematikken omkring Resen og Lemvigvej:
“Lemvigvejen krydses dagligt af rigtig mange børn, unge og voksne i Resen.

Resen er et velfungerende samfund med et fantastisk foreningsliv, som er så velfungerende, at vi er i stand til at fastholde og tiltrække nye unge børnefamilier. Derfor er det meget skadeligt for vores lille samfund, at vi bliver opdelt i 2 halve af den store statsvej 513.
På sydsiden af den farlige vej ligger vores Friskole, SFO, Natur børnehave, bålplads, shelter, kirken og den offentlige legeplads.
Hvorimod det meste af Resen by ligger på nordsiden af denne farlige vej.
Sognegården, P-fags lokaler samt gymnastiksalen, som alle er lokaler som benyttes af skolen, SFO og børnehaven samt hele sognet, er også placeret på nordsiden”

Det er krydset Lemvigvej/Makholmvej/Lucernemarken, der er tale om.
“Jeg synes, det er spændende, at kommunen har afsat penge til formålet,” siger Torben Bertelsen, der en de aktive i Resen m . h. t. tunnelen. “Jeg ved at flere politikere, bl. a. Marianne Bredal og Palle Lykke Ravn, har arbejdet bravt for at få tunnelsen sat på dagsordenen.”
Torben Bertelsen tilføjer, at det vil være godt for hele området, hvis kommunens initiativ, kan hjælpe med at etablere en tunnel.

“Men det gør det jo ikke alene,” siger han, og roser desuden politikerne for at huske de små landdistrikter. “Men hvordan råber man de sidste 2 millioner kr. op? Det næste skridt må være at afklare, hvem der skal gå ud og søge om de sidste penge. Er det os som borgere eller er det politikerne.”
I Folketinget forhandler man i øjeblikket finanslov, og Torben Bertelsen mener, at det er i den forbindelse, ansøgningen skal komme.

Først i 2021 kan en tunnel komme på tale i følge Kristian Pihl Lorentzen

Kristian Pihl Lorentzen (V) og Rasmus Prehn (S), begge medlemmer af Folketingets Trafikudvalg, har ved selvsyn oplevet problemet ved krydset i Resen. Men en løsning kan have lange udsigter.

“Der vil ikke være penge til nogen projekter rundt omkring før i 2020 eller nærmere 2021,” siger Kristian Pihl Lorentzen. “Vi skal efter valget næste år i gang med at forhandle en bred politisk aftale. Der er ikke penge på statens budget i 2019.”

Men Venstre er meget optaget af trafiksikkerheden, så deres oplæg til de kommende forhandlinger vil i følge Kristian Pihl Lorentzen være at der sættes en god pulje penge til f.eks. den slags projekter som i Resen.
“Men før i 2021 vil der ikke være penge til det,” siger Kristian Pihl Lorentzen, medlem af Folketingets Trafikudvalg.

Måske et par muligheder, der skal forsøges.

Det siger trafikordfører for socialdemokratiet, Rasmus Prehn. Han besøgte på foranledning af byrådsmedlem Palle Lykke Ravn Resen i september sidste år, hvor han, som han siger, blev chokeret over den manglende trafiksikkerhed. Og han ville tale med trafikminister Ole Birk Olesen om problemerne.

“Det har jeg også gjort, men han er meget henholdende,” siger han. “Men som jeg ser det, er der to muligheder: Den grønne forligskreds, der er en kreds af folketingets partier, minus Alternativet og Enhedslisten, der har 4 mia kr stående, som budgetloven forhindrer os i at bruge af endnu. Der er også en pulje, der kaldes Bedre og billigere kollektiv Trafik. Den er lidt sværere, men der kan måske findes argumenter for at bruge penge fra den pulje. ”

“Men det er et utroligt farligt kryds og det er et problem, der skal løses. Jeg foreslog, da jeg ude for at se forholdende, at der kunne iværksættes nogle midlertidige til, f.eks. at sænke hastigheden til 50 km og sætte et skoleskilt op. Måske kunne det lade sig gøre at sætte én af politiets “stærekasser op,” fortsætter Rasmus Prehn. “Sådanne midlertidige løsninger kunne sikkert hjælpe indtil, der findes en permanent løsning. Det er ministeren, der kan beslutte det, og sidst jeg spurgte ville han lige undersøge det.”

Rasmus Prehn siger, at han nu, hvor Struer Kommune har bevilget én million, har en foranledning til at tage sagen op med trafikministeren igen.
“Når man ser på finansloven kan afsætte 60 mill kr til forundersøgelsen af en Kattegatforbindelse, så burde der også kunne findes 2-3 mill, hvis man ville. Det er jo ikke det, der vælter budgettet,” slutter Rasmus Prehn.