Home Nyheder En kulturudveksling i en uge med en ung fra Up With People

En kulturudveksling i en uge med en ung fra Up With People

0

Den 26. november kommer Up With People for første gang nogensinde til Struer, hvor de skal optræde to gange: I Struer Energi Park 28. november og en i Langhøjhallen 1. december. 

Disse unge i Up With People kommer fra hele verden til organisationen og deltager i rejserne rundt i verden, hvor der skabes glæde med sang, musik og dans.

En del af Up with People’s koncept er, at de unge bliver indkvarteret hos lokale værtsfamilier, der skal stille en seng, nogle måltider og lidt transport til rådighed.
– For os er en af de vigtigste ting at have en solid base, hvor vi kan lære om den kultur, vi besøger. Om menneskene og deres traditioner, og så er det jo for værtsfamilien muligheden for at lære en fra Canada, Japan, Kina, USA, Mexico eller Madagaskar at kende, sagde Jeri Oliva for nylig til Dagbladet Holstebro-Struer.

Mangler værtsfamilier

Jeri Olivia er fra Argentina og en af Up with Peoples repræsentanter, som lige nu leder med lys og lygte efter flere værtsfamilier i Struer-området.

Up With People kommer til Struer med 100 unge fra 20 forskelige lande, så det er mange værtsfamilier, der skal findes.

Hvis du har lyst til stille plads til rådighed for et ungt menneske fra Up With People kan du skrive til: JOliva@upwithpeople.org

Eller ringe på: 93 84 42 60 (det er en dansk mobiltelefon).

Se mere på upwithpeople.org/struer

 

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here