Der er ingen skøjtebane på Thyholm, men Midtpunktet og Hop og Rul er gået sammen om noget der ligner. De har arrangeret en dag hvor hele familien kan komme og stå på skøjter.
Hop og Rul har indkøbt ikke mindre end 80 par rulleskøjter i mange forskellige størrelser, så der er ingen undskyldning for, ikke at tage far og mor med, fortæller Midtpunktet.
Ideen er opstået ved et kundebesøg i en Nordjysk By på størrelse med Hvidbjerg. Der har man igennem flere år, i vinterperioden om fredagen stået på Rulleskøjter.
– Det er så en stor succes, så det må vi også prøve på Thyholm, Lyder det fra Kristian Hedegaard som er leder af Midtpunktet.
Hop og Rul er gået med til at arrangere dagen i Midtpunktet
– Der er mange ting der er forbundet med rulleskøjter bla. motion og samvær mellem flere generationer. Grin, latter og minder fra sin barndomstid. Det bliver en hyggedag hvor alle kan deltage deres eget tempo, fortæller Anni Lyngs fra Hop og Rul.
Midtpunktets Hal er ideel til formålet, og for at undgå skader på gulvet er bremserne blevet afmonteret.
– Midtpunktet er et kulturhus, hvor alt er muligt, så hvorfor ikke også en skøjtebane, eller hvert fald noget der ligner, siger Kristian Hedegaard.
Arrangementet er Gratis og man er velkommen til medbringe egne rulleskøjter uden bremser. Man skal medbringe egen cykelhjelm. Alt leg er på eget ansvar.
Midtpunktet Thyholm og Hop og Rul glæder sig til at se så mange som muligt torsdag d. 20/12 mellem kl 16-19.
Der opfordres til at man tager hele familien med, og der er mulighed for at købe aftensmad i cafeen.