Home Nyheder City of Sound Tower vil overgå Brande Tårnet

City of Sound Tower vil overgå Brande Tårnet

0
City of Sound Tower vil overgå Brande Tårnet

Der er store planer i Struer, og indtil nu har de været hemmeligholdt så tæt, at intet er blevet lækket. Men Struer Nyheder er i dag kommet i besiddelse af de omfattende planer, som skal forny hele havneområdet i Struer, startende med den imponerende 400 meter høje ”City of Sound Tower” som vil overgå Beststellers tårn i Brande med hele 80 meter. City of Sound Tower bliver endda 19 meter højere end Empire State Building i New York. Tårnet skal stå præcist der hvor det hvide DLG tårn står i dag, som det ses på billedet vi her bringer fra prospektet.

I det imponerende tårn og de efterfølgende bygninger skal Lydens By og Sound Hub Denmark holde til. Årsagen til de storslåede planer er overvældende succes. Iværksættere fra hele verden strømmer til Struer. Siden Sound Hub Denmark åbnede op er man blevet bombarderet med tilmeldinger. Alle i verdens lydmiljø taler om det nye Silicon Valley og det har tiltrukket investorer fra nær og fjern, som har gjort at der måtte handles hurtigt for at høste successen.

– ”Vi skraber kun i overfladen, markedet er enormt”, fortæller Peter Petersen, direktør for Sound Hub Denmark, om mængden af iværksættere. Han er dog ikke er meget for at løfte sløret for de store planer, men forsikrer overfor Struer Nyheder at der indenfor ganske kort tid vil komme en præsentation.

Vores kilder fortæller at Lydens By sekretariatet på vegne af Struer Kommune hararbejdet intensivt, for at få realiseret planerne på havneområdet. Det var nødvendigt at arbejde hurtigt, for at sikre og fastholde interessen. Det milliarddyre tårn er også kun første del af en storstilet plan om at indrette hele det gamle havneområde til The City of Sound Harbour. Her skal der være lydlaboratorium, oplevelsescenter og tusindevis kvardratmeter med kontor, møde og konference-faciliteter.

– ”Jeg må ikke sige så meget, men jeg kan godt sige at det her det vil slå benene væk under alt og alle. Vi taler om noget helt ekstremt som ikke bare vil løfte Struer men hele Danmark ind i et iværksætter eventyr der minder om Silicon Valley” fortæller chefen for Lydens By, Peter Kjeldbjerg da vi konfronterer ham med vores oplysninger.

Vi følger op med det samme vi har mere nyt!


LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here