Home Nyheder Tæt på 350 ansøgninger til 3 stillinger til Lydens By.

Tæt på 350 ansøgninger til 3 stillinger til Lydens By.

0
Tæt på 350 ansøgninger til 3 stillinger til Lydens By.

Så stor har interessen for Lydens By projektet været rundt omkring i Danmark. Der har været slået 3 stillinger op til kontorerne i lokalerne på hjørnet af Rådhuset. Ved ansøgningsfristens udløb i dag har Lydens By modtaget tæt på 350 ansøgninger.
”Og der er helt klart nogle spændende ansøgere imellem,” siger Peter Kjeldbjerg.

Første januar begyndte 51-årige Peter Kjeldbjerg i sit nye job som chef for Lydens By. Peter Kjeldbjerg kom fra en stilling som chefredaktør på Dagbladet Holstebro/Struer og Lemvig Folkeblad. Inden var han i en årrække direktør på Nupark i Holstebro.

 

Lyd og ejerskab
”Lyd definerer vi meget bredt, det er også lyden af stilhed. Og så er det jo lyd som larm, lyd som musik,” siger Peter Kjeldbjerg. ”Lydbegrebet er så bredt, at det er svært at sætte nogle få ord det.”

Samtidig pointerer han, at lyd også er noget, der kan laves industri omkring og gerne skal blive til nogle arbejdspladser.
”Det vi jo skal koncentrere os om her, er hvad lyd kan bruges til og hvordan vi kan få det gjort til noget, der også kan bruges til noget, både som oplevelse og en rar følelse i maven af at komme fra Struer. Og få nogle folk, der ikke bor i Struer til at sige: Hold da op, det er godt nok spændende deroppe.”

En af de opgaver Lydens By står overfor, er at få borgerne i Struer til for alvor at tage ejerskab af Struers omdømme som Lydens By.
”Der er jo allerede mange ting i gang i Struer, det skal bare fylde endnu mere. Og det er det, vi bliver i stand til, når vi bliver flere til at løfte opgaven.”

Men de fem mennesker, der kommer til at udgøre sekretariatet, kan ikke gøre det alene indrømmer Kjeldbjerg.
”Vi skal have fundet en vej ud til de mennesker og de hjerter, hoveder og hjerner, der kan bidrage til det her. Vi skal have så mange som muligt med. Vi vil gerne begejstre, og vi skal gøre, hvad vi kan for at lyd bare er noget, der er i bybilledet.”

”Lyd skal gerne blive en del af identiteten, af det er det levende liv, en del af DNA’en, når man kommer fra Struer. Og man skal kunne opleve det, så det bliver en af livet i Struer Kommune,” tilføjer Ane Sofie Kehlet, der indtil videre er den eneste ansatte i Lydens By ud over chefen.

”Jeg plejer at sige, at når vi kan få hver anden Struerbo til at køre rundt med en Lydens By streamer i bagruden, er vi nået rigtig langt. Så er man stolt af at komme herfra,” siger Peter Kjeldbjerg.

Bosætning
En anden ting er bosætningen, et stort emne i Struer, ikke mindst i valgkampen i november. Hvis projektet Lydens By bliver en succes, så øges bosætningen som en naturlig følge af det. Peter Kjeldbjerg mener Ikke at det går dårligt i Struer, men byen har ikke den bosætning, den fortjener.
”Vi skal have skabt et godt brand, skabt en følelse af, at det her er en fed by. Sådan at når man er Struerboer og tager til familiefest i Vejle og siger, jeg kommer fra Struer, så er det bare så fedt.”

Foto (Leif Madsen):
Peter Kjeldbjerg og Ane Sofie Kehlet, indtil videre de to eneste ansatte i Lydens By

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here