Home Nyheder 50 nuancer af socialdemokrat

50 nuancer af socialdemokrat

0
50 nuancer af socialdemokrat
Foto: Anders Trærup

Fredag sidst på eftermiddagen gæstede Udenrigsminister Anders Samuelsen BusinessPark Struer, hvor han havde selskab af Alex Vanopslagh, der i valgkredsen har overtaget pladsen som LA’s spidskandidat efter Leif Mikkelsen.

Fremmødet var beskedent, men spørgsmålene fra et veloplagt publikum var skarpe og præcise. Både Vanopslagh og Samuelsen svarede godt for sig og fik fremstillet deres holdninger og idéer inden for især iværksætteri og erhverv, hvilket var eftermiddagens hovedtema.

Gennemgribende var kandidaternes ønske om, at danskerne skal have lov til at beholde en større andel af deres egne penge. En politik der er et af kendetegnene i Liberal Alliance.

Fokus på erhverv og iværksætteri

Anders Samuelsen lagde i sine svar gentagne gange vægt på, at fokus hos politikerne bør være på at skabe rammerne for at starte og drive virksomhed.

Forslagene til hvordan rammevilkårene kan forbedres for både iværksættere og erhvervsdrivende omhandler blandt andet at halvere selskabskatten og at fjerne skatten for iværksættere.

Tiltag som ministeren gerne vil sætte i gang, således at Danmark kan tiltrække dygtig udenlandsk arbejdskraft og investorer. Det skal være attraktivt at arbejde og investere i Danmark.

“Vi vil gerne fremtidssikre velfærdsstatens fundament”

Anders Samuelsen, Liberal Alliance

Koen skal fodres før den kan malkes

“Der bliver primært talt om, hvad vi skal bruge pengene på”, udtaler Anders Samuelsen undervejs, “men vi bør have mere fokus på det vi skal leve af”.

Frem for at fokusere på hvordan vi skal bruge pengene, så vil LA’eren gerne fokusere på, hvor pengene skal komme fra.

Som eksempel bruger han et billede med en række politikere og en ko. Her ser vi, hvordan der ofte fokuseres på, hvordan vi skal malke koen. Samtidig er der mindre fokus på det der skal tilføres i den anden ende – nemlig grundlaget for at kunne malke koen.

Foto: Anders Trærup

I bund og grund er jeg bare en venstreorienteret svensk socialdemokrat”, siger Samuelsen, “vi er alle sammen socialdemokrater i hver sin nuance”.

Struerdrengen med det svære navn

Alex Vanopslagh – den lokale LA’er lægger ud med en gennemgang af sine overordnede politiske holdninger til især erhvervslivet. “Vi har et stærkt erhvervsliv i Vestjylland”, udtaler han. Et erhvervsliv der kan være inspirerede for andre. Den grundlæggende politik i LA omhandler ifølge Vanopslagh moderne arbejderpolitik i det danske samfund.

“Folk skal kunne beholde flere af deres egne penge og vi skal belønne de der yder en ekstra indsats”

Alex Vanopslagh, Liberal Alliance

Undervejs taler Vanopslagh om finansiering af små og mellemstore virksomheder. Dette kan blive nemmere ved blandt andet at sænke beløbsgrænsen og kravene for lån hos Vækstfonden. Han afviser ideen om statsgarantere lån, da resten af landet, altså vælgerne, skal hæfte for en eventuel fejlinvestering.

“Jeg vil ikke fortælle bankerne, hvordan de skal drive deres virksomhed”, svarer han på et spørgsmål om, hvorfor han ikke ønsker at sikre nemmere finansiering for erhvervslivet via regulering af bankerne.

“Jeg vil ikke fortælle bankerne, hvordan de skal drive deres virksomhed”, svarer han på et spørgsmål om, hvorfor han ikke ønsker at sikre nemmere finansiering for erhvervslivet via regulering af bankerne.


LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here