Home Nyheder Over 325 til spisning af tamilsk og kinamad.

Over 325 til spisning af tamilsk og kinamad.

0
Over 325 til spisning af tamilsk og kinamad.
Ca 350 mennesker mødte frem til den Internationale Fællesspisning i Struer Energi Park. (Foto: PresseotoDanmark)

Fællesspisningen i Struer Energi Park i aftes var en overvældende succes. Op mod 350 mennesker havde vist interesse for at smage den fremmede mad.

“Det er en idé, jeg har haft i et stykke tid,” siger centerchef Peder Pedersen. “Jeg vil gerne have andre folk herind, og alle skal føle sig velkomne i Struer Energi park.”

Struer Nyheder Centerchef Peder Pedersen
Den tilfredse centerchef Peder Pedersen (Foto: PressefotoDanmark)

“Mad er noget man er fælles om, det er fællesskab. Derfor tog jeg kontakt til Struer Tamilsk Forening og til Ting fra Restaurant Orient for at høre om de kunne tænke sig at lave noget sammen med os. Det sagde de begge ja til. Så satte vi en dato og nu sidder vi her.” siger Peder Pedersen, der også indrømmer, at han havde sommerfugle i maven inden arrangementet. Men det havde han ikke behøvet. Der var masser af mennesker og mad nok.

Maden

Blandt de 350 mennesker i salen var vi også to fra Struer Nyheder, der havde sendt undertegnede og fotograf Lasse Quintus.
Og uden at det her skal være en madanmeldelse, så smagte vi da på retterne.

Og de smagte godt. Der var flere forskellige retter, flere slags ris, kinesiske nudler, forårsruller, sammenkogt svinekød, sammenkogt oksekød og andre gode ting.
Det er ikke mad, vi danskere spiser hver dag, så det var godt at stifte bekendtskab med den fremmede mad, selv om noget af det var stærkere end vi er vant til.

Reaktionerne

Anette Poulsen tog kun én gang ved buffeten. Hun mente, at hun ikke kunne have mere i sin mave.

Struer Nyheder International fællesspisning
Anette Poulsen: Maden smagte godt. (Foto: PressefotoDanmark)

Hvordan synes du, maden smager?
“Jeg synes, det smager godt og jeg synes, det er spændende.”
Det er fremmed mad.
“Det er det. Jeg har været i Kina, så jeg har spist kinesisk mad før.”
Har du smagt noget af den tamilske mad? Det er lidt stærkt.
“Det er det, men det smager godt. Men det koster lidt vand.”

Lasse Kristiansen smagte også på de fremmede retter.

Struer Nyheder International fællesspisning
Lasse Kristiansen: Det er spændende at prøve noget nyt.
(Foto: PressefotoDanmark)

Hvordan synes du den fremmede mad smager?
“Jeg synes, det smager god. Det er spændende at prøve noget nyt.”
Det er ikke det, du er vant til.
“Til daglig smager man jo sine frikadeller, så det her er meget spændende at smage.”
“Har du smagt det hele? Det er lidt stærkt?
“Jeg har smagt det meste af det. Det er lidt stærkt noget af det. Det er ikke så stærkt, at det gør noget.”
Man kan mærke det i munden, når man har spist den tamilske mad.
“Det kan man, men jeg synes nu, at det er spændende at prøve noget nyt.”

Struer Nyheder International fællesspisning
Der var også tid til at hygge sig under fællesspisningen. (Foto: PressefotoDanmark)

Elisabeth Frølund var også tilfreds.
“Det var dejligt. Det var bedre end det, vi skulle have haft derhjemme.”
Kan du mærke det i munden endnu?
“Ja, der var lige noget af det, det var lidt stærkt, men det var faktisk også det eneste.”

Struer Nyheder International fællesspisning
Anette Frølund: Det var bedre end det, vi skulle have haft derhjemme.
(Foto: PressefotoDanmark)

Hvad synes du bedst om, det kinesiske eller det tamilske?
“Nu spørger du lige om noget, jeg har svært ved at skille ad. Men jeg er træt af, at jeg ikke nåede af få en forårsrulle.”
Hvad synes du om arrangementet?
“Supergodt. Jeg synes, det er fint, at de kan samle så mange menesker.”

Manden, Bent Frølund, var også kommet til International Fællesspisning.
Hvordan synes du det smager. Det er jo ikke lige dansk bøf.
“Jeg vil gerne have lidt af hvert, både dansk bøf og det her.”

Struer Nyheder International Fællesspisning
Bent Frølund, der gerne spiser dansk mad, men godt kunne lide den fremmede mad. (Foto: PressefotoDanmark)

Emma Borup på 18 år var der også, selvom der ikke var nogen pizza, som vist er ungdommens favoritspise.
“Jeg boede i USA i to måneder, hvor jeg spiste rigtig meget kinesermad. Det savner jeg lidt og da jeg fik at vide, der her var rigtig kinesisk mad, så fik jeg lyst til at prøve.”

Struer Nyheder International Fællesspisning
Emma Borup var kommet for at genopfriske smagen af kinesisk mad. Men også det tamilske var godt. (Foto: PressefotoDanmark)


Var det så rigtig kinesisk mad?
“Ja, det var lækkert. Det var det tamilske også, superlækkert.”
Var det ikke lidt stærkt? Man kan mærke det i munden.
“Jo, det er det, men med lidt vand til at skylle efter med, så går det.”

Igen til næste år.

Den store succes i går har givet blod på tanden, så der kommer endnu en International Fællesspisning.
“Vi har netop lagt os fast på datoen den 20. januar næste år,” oplyser centerchef Peder Pedersen.
“Da bliver det Thai foreningen og Tamilsk foreningen, der kommer med maden.”



LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here