Home Nyheder Findes der en skjult brobue?

Findes der en skjult brobue?

0
Findes der en skjult brobue?
Foto fra Struer Kommune af Anders Trærup

Findes der mon en skjult brobue inde under jorden bag bazarbygningen? Det spørgsmål har været diskuteret blandt Struerboerne gennem mange år.

Da Struer Kommune netop har købt bazarbygningen med henblik på nedrivning, kom snakken igen om denne muligvis gemte brobue. Hvis den virkelig fandtes derinde bag jorden og vold, så kunne det åbne byen op mod havnen på fornem vis.

For at få afklaret spørgsmålet, som jo med den forestående nedrivning var blevet ganske aktuel, bad byrådsmedlem Palle Lykke Ravn (S), i sin egenskab som medlem af kommunen Teknik-, Miljø-, og Klimaudvalg derfor forvaltningen om at undersøge det nærmere.

– Jeg fik svar i går på vores udvalgsmøde. Man havde fundet de gamle originale tegninger frem, som viser at der ikke er en skjult brobue inde under volden, fortæller Palle Lykke Ravn til Struer Nyheder og vi kan herunder vise det herunder med den oprindelige tegning.

Brobuen i midten af tegningen er der hvor Fjordvejen går ind til Bredgade.

Tegningshovedet på de oprindelige tegninger af brobuerne.

Så nej vi må desværre skuffe jer, der var ingen skjult brobue, men historien blev afklaret! 🙂

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here