Home Nyheder Verdenspremiere på Thyholm filmen

Verdenspremiere på Thyholm filmen

0
Verdenspremiere på Thyholm filmen
En gruppe borgere på Thyholm har en film klar om mulighederne for en ny praktiserende læge.

På mandag er der premiere på den film,som en gruppe borgere i Thyholm, har fået lavet med henblik på at skaffe en fast praktiserende læge i Hvidbjerg.

Da det ikke lykkedes læge Jens Andreasen at sælge sin klinik i Hvidbjerg, blev klinikken en udbudsklinik, der i tre år skulle drives af Falck.
En gruppen borgere under navnet Ny Læge gik i gang med at forsøge at markedsføre lægepraksisen over yngre læger.

Det er der kommet en film ud af.
“Vi var lidt trætte af, at vi er uden fast læge, så vi besluttede at lave en kampagne, ” siger John Vangsgaard, der er én af initiativtagerne.

Det er der kommet en film ud af. Filmen har verdenspremiere mandag aften kl. 19.30 på Høloftet.

“Vores initiativ blev af krogede veje til en filmkampagne,” fortæller John Vangsgaard. “Det lykkedes os at skrabe 100.000 kr sammen, ikke mindst takket være en initiativpris fra Thisted Forsikring.

At Høloftet er valgt til premieren, skyldes bl.a. at Bent Hargaard er med i filmen, og så var han parat til at stille Høloftet til rådighed.
Det koster 75 kr. at deltage. Pengene går til kaffe og kage og til at betale foredragsholderen Niels Ove Frederiksen.

Kampagnen

“Vi har tænkt os at slå filmen op på forskellige platforme til foråret,” oplyser John Vangsgaard. “Vi har også haft kontakt til regionen, der igen til næste år skal opslå klinikken i udbud.”

“Regionen har sine regler for, hvordan det skal foregå, men vi vil forsøge at markedsføre vores behov fr en fast praktiserende læge og det område, den ligger i,” siger John Vangsgaard, der sammen med gruppen bag Ny Læge dog ikke er helt klar med den endelige strategi.

“Vi skal heller ikke tale den nuværende ordning ned,” siger John Vangsgaard. “Jeg har talt med en ældre mand, der har hjerteproblemer, og han føler sig meget godt behandlet. Det kan godt være, at det er en ny læge han møder, men de er gode til at overlevere til hinanden. Men det er en nødløsning.”

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here