Home Nyheder EL:CON åbner kontor i Struer

EL:CON åbner kontor i Struer

0
EL:CON åbner kontor i Struer
Servicechef Jesper Godsk bliver lederen af EL:CON's kontor i Struer (Foto: PressefotoDanmark.dk/Lasse Quintus)

EL:CON, et el-tech firma, der på landsplan har over 850 medarbejdere åbnede fredag sit kontor i Kildegården.

EL:CON er en landsdækkende på det eltekniske marked, hovedkontor i Aarhus og afdelinger i hele landet. Og nu også et kontor i Struer.

“Struer har en god profil indenfor de områder, vi arbejder indenfor,” siger servicechef Jesper Godsk. “Struers profil passer godt til vores.”
Jesper Godsk fortæller, at EL:CON, der har en afdeling i Holstebro, har en del opgaver i Struer og derfor var det naturligt at åbne et kontor i byen.

“De sidste tre år har vi desuden været med i Struer Erhvervsforening, hvor vi er blevet spurgt om vi ikke kom til Struer,” siger Jesper Godsk. “Og det har vi så valgt at følge op på.”

Hvor mange arbejdspladser der følger med åbningen af kontoret, vil afhænge af, hvor mange opgaver der bliver:
“Vi har i forvejen en fem-seks medarbejdere, der bor i Struer, men hvis der kommer arbejde nok, kan det jo være at det bliver flere,” siger Jesper Godsk med et smil.  

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here