Home Nyheder Biblioteket åbner igen den 18. maj

Biblioteket åbner igen den 18. maj

0
Biblioteket åbner igen den 18. maj

Fra den 18. maj vil du igen kunne låne og aflevere på biblioteket.

Vi glæder os til at kunne byde velkommen på biblioteket, men må samtidig understrege, at du ikke vil kunne bruge biblioteket på den måde, du er vant til. Mange ting vil være anderledes, da alt skal foregå på en tryg og sikker måde.  

Dinn sikkerhed er vigtig

Vi vil gerne passe godt på både jer og vores medarbejdere, så derfor følger vi myndighedernes anvisninger, som betyder, at man ikke må gøre siddende ophold på biblioteket. Derfor er det ikke muligt at:

  •  læse aviser eller magasiner
  •  bruge vores pc’er
  • printe eller kopiere
  • bruge siddepladser
  • bruge legerummet i børnebiblioteket

Vi tager naturligvis alle forholdsreglerne med afstand og god hygiejne, og vi beder jer om kun at benytte biblioteket, hvis I er raske. Føler man sig sløj eller syg, skal man blive hjemme!

Reserverede materialer

Har du reserverede materialer til at stå på biblioteket fra før den 12. marts, kan du hente dem frem til og med mandag den 25. maj. Skal du ikke bruge materialerne alligevel, vil det være en stor hjælp for os, hvis du logger ind her på siden og sletter dine reserveringer.
Vi opfordrer meget til, at du i den kommende tid reserverer bøger via vores hjemmeside eller appen. Så finder vi bøgerne frem. Du får besked, når de er klar og du kan let og hurtigt låne i automaterne.

Aflevering og gebyrer

Frem til lørdag den 30. maj er der ingen bøder på for sent afleverede materialer. Gebyrer der er tilskrevet inden den 12. marts skal stadig betales.

Bibliotek.dk åbner for bestillinger

Bibliotek.dk åbner også for bestillinger den 18. maj, så det bliver igen muligt at skaffe materialer fra andre biblioteker.

Åbningstider

Mandag – fredag: 10:00-17:00
Lørdag: 10:00-13:00
Der bliver desværre ikke mulighed for at benytte biblioteket med selvbetjening.

Thyholm Bibliotek

Biblioteksfilialen på Thyholm kan desværre ikke åbne endnu, da biblioteket her har til huse på Midtpunktet og deler lokale med en folkeskole – så der skal tages andre hensyn.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here