Social- og Indenrigsministeriet har udstedt bekendtgørelse om midlertidigt besøgsforbud på sociale institutioner i Struer Kommune, som følge af anbefalinger fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Smittetrykket er stigende i Nordvestjylland, og det får nu Social- og Indenrigsministeriet til at følge Styrelsens for Patientsikkerheds anbefalinger om at indføre midlertidigt besøgsforbud på sociale tilbud i Struer Kommune og en række andre kommuner i Nordvestjylland. Besøgsforbuddet omfatter sociale tilbud, som har borgere, der tilhører en risikogruppe. I Struer Kommuner gælder besøgsforbuddet for: Fønixgården, Fjordvejen 28, Bremdal Botilbuddet Troia, Anlægsvej 8, Struer Midtbyens Botilbud, Bjerggade 50-54, Struer Fjordbo, Kongevejen 39, Thyholm Det private botilbud Hvidbjerghus, Barslevvej 6, Hvidbjerg Nordstjernen, Park Allé 16, Struer Besøgsforbuddet bliver indført for at beskytte de mest udsatte borgere mod COVID-19 og træder i kraft d. 2. november kl. 14.00. Det vil dog fortsat være muligt for beboerne at få besøg i såkaldte kritiske situationer, herunder bl.a. forældres besøg hos børn. Besøg i kritiske situationer sker efter anvisning fra tilbuddets ledelse og kan som hidtil ske på den del af tilbuddet, som borgeren selv råder over. Der vil ligeledes være mulighed for beboerne at modtage besøg fra 1-2 faste besøgspersoner. Disse besøg skal ske i beboerens egen bolig, efter aftale med tilbuddets ledelse. /Pressemeddelelse fra Struer Kommune |