Home Nyheder Så er Mississippi klar med årets første udstilling

Så er Mississippi klar med årets første udstilling

0
Så er Mississippi klar med årets første udstilling
Et af billedkunstneren Gonzalo Dupont's bidrag til Mississippis påskeudstilling

Lørdag den 20. marts åbner Mississippi årets første udstilling. På grund af coronaen vil der ikke være fernisering.  Man har valgt at have galleriåben, hvor børnerummet vil være lukket og der serveres ikke kaffe. Udstillingen kører frem til søndag den 2. maj. I hele udstillingsperioden er der åben torsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 13.30-17.00, samt alle dagene i påsken. Samtidig vil man selvfølgelig rette sig efter statens henvisninger.

Der bliver to udstillinger. Den ene udstilling hedder ”Overflade”. Her er der tale om syv kunstnere, der sidste år havde afgangsudstilling på Aarhus Kunstmuseum. Den anden udstilling, er Mississippis påskeudstilling, der består af 3 kunstnere.

Påskeudstillingen er de tre kunstnere:  Billedkunstner Gonzalo Dupont, Argentina, billedkunstner Lone Ertbølle fra Fyn og keramiker Louise Gaarmann, Djursland.

Gonzalo Duponts materialer er gerne akryl på lærred, blyant, gouache og tusch på papir, men alt kan bruges, så der er også malet på træpaller og avispapir, arbejdet med fotos. Det er det pulserende liv, det er menneskene, som breder sig i billederne, menneskene fra Gonzalo Duports kvarter: de rare og de skumle, fodboldspilleren, politimanden, de skønne kvinder.

Lone Ertbølle opfatter ikke sig selv som sentimental – heller ikke i forhold til hendes billeder. Hun ilægger ikke så mange følelser i sit arbejde med sine billeder. Omvendt ligger der mange tanker og idéer bag. Hun forholder sig meget konkret til det enkelte billede – den grundlæggende idé, måden billedet bliver komponeret, beslutninger omkring materialer og billedets udformning. 

Louise Gaarmann er uddannet på den Dansk Design Skole i 2002, samme år etablerede hun keramisk værksted i Aarhus. I dag bor og arbejder hun i Mols Bjerge. Louise Gaarmann underviser også på Aarhus Kunstakademi. Louise eksperimenterer hele tiden med former, farver og glasur.

Udstilling ”Overflade”

Mississippi lægger vægge og rum til udstillingen “Overflade” med 7 kunstnere, der dimitterede fra Aarhus Kunstakademi i sommeren 2020.

De syv kunstnere er Kurt Ejvind Nielsen, Signe Kirstein Lanter, Lotte Kejser, Bente Felding, Kirsten Schmidt Nielsen, Heidi Hansine Kirkegaard Nielsen, Marie Kaarøe.

“Overflade” udgør dels den fysiske flade, hvor én materialitet afløses af en anden. Samtidig er “Overflade” det observerbare menneske med alle sine skjulte træk underneden. En maske vi som mennesker gemmer os bag. Alt sammen aspekter i temaet som en grænseflade mellem indhold og udtryk. 

De enkelte kunstnere kommer med hver deres forskellige tilgange og giver interessante bud på facetter af begrebet. Udstillingen byder på både malerier, grafiske værker og skulpturer og viser aktuelle strømninger i dansk billedkunst.

Pressemeddelelse/Missis

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here