Byrådet besluttede i går at tildele RaceRunner Nikolaj Overgaard Christensen et sponsorat på 8.500 kr, som støtte til deltagelse ved bl.a. landsholdssamlinger og CPISRA World Games.
Nikolaj Overgaard Christensen dyrker racerunning i atletikklubben Randers Freja Atletik, som er en ud af syv atletikklubber i Danmark, som har racerunning som idrætsgren, hvorigennem han har været en del af bruttolandsholdet siden 2012.
– “Nikolaj Overgaard Christensen har jo blandt andet en verdensrekord, og når vi støtter ham kan vi jo også forvente, at han vil være med til at synliggøre Struer Kommune, når han for eksempel stiller op til de store internationale stævner og for eksempel have en t-shirt på, hvor vi få eksponeret Struer Kommune som Lydens By” argumenterede borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) inden byrådet enstemningt valgte at tildele støtten.
Samler ind til en ny cykel
Samtidig forsætter indsamlingen som Karsten Clemmensen og Kenneth Ørum – bedre kendt som Kongen & Den Hvide Kenyaner – har startet så Nikolaj kan få en ny RaceRunner cykel. De to seje gutter har i weekenden været i Hamburg og løbe Marathon til fordel for indsamlingen, samtidig har en række virksomheder valgt at støtte op om indsamlingen ved at sponsorere en række konkurrencer som er med til at skabe omtale.
Giv et bidrag til konto nummer: 7602 – 1502356
Følg med inde på deres Facebook-side: https://www.facebook.com/groups/879762618733396/