Home Erhverv Transducer producent Ole Wolff slutter sig til Sound Hub

Transducer producent Ole Wolff slutter sig til Sound Hub

0
Transducer producent Ole Wolff slutter sig til Sound Hub

Et aktivt partnerskabssamarbejde mellem det internationalt anerkendte Ole Wolff Electronics A/S og Sound Hub Denmark er nu en realitet. Ole Wolff Electronics er en af de førende producenter af højkvalitets transducere; altså højttalerenheder og løsninger inden for magnetik. De fremstiller skræddersyede løsninger til en bred vifte af højt respekterede virksomheder inden for konsumentelektronikbranchen.

‘Vi har besluttet at indgå et partnerskab med Sound Hub, da vi har en fælles målgruppe, nemlig lyd- og akustikindustrien. Vi er et stort forretningspotentiale i hub’ens koncentration af kompetencer, og forventer at opnå en synergi med Sound Hub Denmark, gennem deres tiltrækning innovative og interessante lydvirksomheder. De vil hermed kunne få fordel af de løsninger, vi tilbyder’, udtaler Morten Kjeldsen, specialist i mikroakustik hos Ole Wolff Electronics. 
 
Ole Wolff Electronics erhverver sig en flex plads i Sound Hub’en for herved at være en aktiv samarbejdspartner på lokationen. Først og fremmest med tilbud om mentoring og sparring til startups, og sidenhen med en hensigt om at planlægge og gennemføre events og seminarer inden for deres forretningsområde.

Morten Kjeldsen bliver en af de første, der kommer til at benytte skrivebordet i Sound Hub Denmark:

’Jeg ser frem til at møde og arbejde sammen med de spændende mennesker i disse skønne omgivelser. Her mærker man både et pust af historien, og får et kig ind i fremtiden. At møde mennesker med samme interesser er altid inspirerende. Jeg håber, jeg vil blive udfordret af nye ideer og være i stand til at tilbyde sparring og input til opstartsvirksomheder og andre innovative partnere, som jeg kommer til at møde her’.

For virksomheder i Sound Hub’en bliver en af fordelene, at Ole Wolff Electronics produkter vil være at finde i materialebiblioteket. Derudover vil de tilbyde produkter og løsninger til prototyper på meget attraktive betingelser. Det vil give startups fordelen af lave omkostninger i de tidlige stadier af produktudviklingen. Det har allerede være relevant, i fremstillingen af prototyper til Lydkittet – en lyd-læringsplatform for ungdomsuddannelserne, der faciliteres af Sound Hub Denmark. Her udforskes STEM emner gennem lyd.

’Det en fornøjelse at sige velkommen til Ole Wolff Electronics, der vil være et godt supplement til vores kompetencer her i Sound Hub’en. Vores opgave bliver at matche dem med relevante kunder og partnere, som er her på både kort og lang sigt. Vi mener, at Ole Wolff Electronics tilstedeværelse kan blive endnu et fantastisk tilbud, hvis man arbejder inden for lyd’, slutter CEO Sound Hub Denmark, Peter Petersen.

Om Ole Wolff Electronics A/S
Ole Wolff A/S er internationalt anerkendt for at udvikle høj-kvalitets transducere og magnetik-produkter. At kombinere dansk akustikteknologi og produktudvikling med kinesisk fremstilling giver innovative kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser. Ole Wolff Electronics tilbyder unik design kapabilitet og stor ekspertise inden for skræddersyede løsninger til en bred vifte af markedssegmenter fra konsument- til industriel elektronik. Ole Wolff Electronics er en global virksomhed med hovedkvarter i Danmark, salgskontorer på ni internationale lokationer, tre udviklings- og applikationssupportcentre og ISO9001, ISO14001 og TS16949 godkendte produktionsfaciliteter i Asien.

Om Sound Hub Denmark
Sound Hub Denmark er verdens første internationale teknologi- og innovationshub for lyd – et epicenter for lydvirksomheder. Sound Hub er et vækstmiljø; et innovativt kontorfælleskab og lydudviklingsmiljø med måle-, værksteds- og testfaciliteter i verdensklasse og med adgang til fagspecialister, mentorer og vidensinstitutioner samt en unik klynge af virksomheder med supplerende kompetencer. Et fokuseret arbejds- og innovationsmiljø for iværksættere, opstartsvirksomheder, freelancere samt etablerede lyd- og akustikvirksomheder; alle med en ambition om at blive verdensklasse indenfor deres felt. Partnerkredsen omfatter førende globale spillere indenfor den internationale audio industri såsom; Bang & Olufsen, Harman Lifestyle, GN Audio (Jabra), Scan-Speak, Dynaudio samt Aalborg Universitet og Danish Sound Cluster. Sound Hub Denmarks vision er at være verdens bedste sted at stifte og udvikle morgendagens innovative lydvirksomheder.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here