Sådan udtrykker formanden for Social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget, Anne Petersen det, omkring det høje sygefravær i hjemmeplejen.

Hjemmeplejen i Struer Kommune har et stigende og relativt højt sygefravær, når der
sammenlignes med andre afdelinger internt i kommunen og med samme personalegruppe i andre kommuner.

I perioden fra september 2018 til marts 2021 er det opgjort, at 54 medarbejdere har haft langtidsfravær. Aldersgruppen 51-60 år har flest langtidssygemeldte medarbejdere med 17 i alt.

“Vi har jo en del ældre medarbejdere i hjemmeplejen, der har været der i mange år,” siger Anne Petersen, der selv har kørt i hjemmeplejen. “Så det er ikke overraskende, at det er dem, der har det største fravær.”

“Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg troede, at fraværet skyldes en større grad af fysiske sygdomme, kræft f.eks.” siger udvalgsformanden. “Derfor kom det noget bag på mig, at da vi endelig fik fakta, viste sig, at det var stress, depressioner og andre psykiske lidelser.”

Tre fokusområder

I forbindelse med analysen af sygefraværet og de mulige løsninger, arbejdes der med tre fokusområder: forbedret ledelse, bedre kommunikation og bedre opfølgning af de langtidssyge.

Der er nu ansat endnu en leder på området:
“Før havde vi kun en leder til alle 100 medarbejdere. Det var for meget, hvis man skulle kunne nå den enkelte medarbejder i hverdagen. Nu er har en leder 50 medarbejdere at koncentrere sig om. Det gør vejen til lederen meget kortere.” Sådan udtrykker Anne Petersen sig om den ledelsesproblematik, der har været i hjemmeplejen.

I forbindelse med en øget mulighed for kommunikation er emner som bl.a. indbyrdes kommunikation i aftenvagtsgrupperne, mellem dagvagter, aftenvagter og koordinatorer og fælles møder med dagvagter omkring fælles borgere.
“Det er jo sådan, at medarbejderne møder ind om morgenen og om eftermiddagen og tager direkte ud til borgerne,” fortæller Anne Petersen. “De er under tidspres, så de har selv påpeget, at der er behov for en øget kommunikation, så de kan føle sig bedre forberedte og har større kendskab til kollegerne.”

“Hvis vi skal have sygefraværet bragt ned, er vi nødt til at holde kontakten til den sygemeldte for at se, hvordan vi kan hjælpe med f.eks. snak med en leder om sygdom” siger Anne Petersen om punktet opfølgning. “Derfor har vi i samarbejde med Jobcentret aftalt, at vi skal have større fokus på dette område.”

Minuttyranniet

“Jeg har selv kørt i hjemmeplejen og følt presset af “start-stop-godkend” på telefonerne. Og det gør vi op med nu,” siger Anne Petersen, der ikke mener, at det kræver flere medarbejdere umiddelbart.
“Men jeg vil ikke udelukke flere medarbejdere på sigt. Det skal vi have kigget på, men det kræver jo politisk opbakning.”

Men det faglærte personale hænger ikke på træerne, som udvalgsformanden udtrykker det: “Vi skal gerne kunne tiltrække nye medarbejdere til hjemmeplejen. Derfor har vi også netop besluttet, at vi giver elevløn allerede på grundforløb to.”

“Medarbejderne føler sig begrænset af “start-stop-godkend”, føler at de ikke kan yde den service, de burde. Derfor skal vi af med det,” siger Anne Petersen. “Så bliver der mulighed for at flytte på tiden. Hvis de kommer ud til en borger, ser måske ikke kræver så meget lige den dag, så kan den tid bruges et sted, hvor behovet er større.”

“Så behøver de ikke tænke så meget på den der telefon. I min verden er det nok den, der får mest omsorg i hele Struer kommune.”

Sygefraværets konsekvenser

“Sygefravær berører ikke den, der er syg. Det berører også den, der rask,” slår Anne Petersen fast. “Det er jo dem, der er tilbage, der skal trække læsset så.”

“De er gode til at dække hinanden ind i hjemmeplejen,” mener Anne Petersen. De er gode til at hjælpe en kollega, men vi presser jo alle ved at have så højt et sygefravær,” siger udvalgsformand Anne Petersen.

“Det skal være sådan at det skal være godt at gå på arbejde i Struer kommune.”

Tillidsmand, Hjemmeplejen, Nanna Humle Smed:
“Det er ikke kun “start-stop” kravet, der stresser folk. Det er ikke altid, der er dækning af de telefoner, vi bruger.” Bedre tid hos den enkelte borger tror Nanna Humle Smed er urealistisk.

“De forslag, der er kommet, ændrer ikke fundamentalt på sygefraværet. Der skal flere medarbejdere til. Som det er nu er det svært at få fri til et eller andet. Jeg gik for eksempel glip min broders sølvbryllup, da der ikke var nogen, der kunne dække mig ind. Sådan noget stresser.”

Ingen vikarer, de koster penge. Kun hvis nogen kan dække eller ombytning af vagter. Ellers må vi bare passe vores arbejde.