Home Arrangementer Loppemarked i Struer Energi Park

Loppemarked i Struer Energi Park

0
Loppemarked i Struer Energi Park

Struer Energi Park åbner på søndag dørene op til første store loppemarked efter corona lukkede for arrangementerne.

Der er indtil videre over 100 kræmmere der har tilmeldt sig til dagen. Tre store haller bliver fyldt med kræmmere. Arrangementet åbner søndag kl. 10.00 og slutter igen kl. 15.00.

– Vi håber igen på rigtig stor opbakning til dette loppemarked, så vi kan gøre det til en fast tradition med loppemarked i Struer Energi Park. Sidst der var Loppemarked i Struer Energi Park, kom der cirka 3.000 besøgende, fortæller Peder Pedersen, der er centerchef i Struer Energi Park.

– Det er første gang efter Corona, så vi er meget spændte, fortsætter Peder Pedersen.

Kræmmerne kommer med et bredt udvalg af varer, så der skulle være noget for nærmest enhver smag. Der kommer kræmmere fra Vejle, Aalborg, Randers, Odense og rigtig mange kræmmere fra lokalområdet fortæller Serviceleder Morten Bach Andersen.

Peder og Morten er klar fra tidlig søndag morgen, hvor kræmmerne kan starte med at stille op fra kl. 8.00.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here