Home Nyheder Nyt om ulvehistorien fra Resen – Film ulven hvis du ser den

Nyt om ulvehistorien fra Resen – Film ulven hvis du ser den

0
Nyt om ulvehistorien fra Resen – Film ulven hvis du ser den
I går kunne Struer Nyheder berette om hvordan Resen Friskole & Naturbørnehave onsdag formiddag mødte en ulv, på deres gåtur ned til en sø bag friskolen. Da ulven ikke var påvirket af at den store gruppe nærmere sig, så valgte personalet at vende om at lede børnene tilbage. Det skrev de ud i en underretning til forældrene. 
Struer Nyheder kunne som det første medie berette om denne episode, og siden har flere medier taget tråden op, blandt andet TV2 Nyhederne og Aarhus Stiftstidende som bidrager med nye oplysninger.
 
TV2 Nyhederne:
I Struer Kommune har man endnu ikke overvejet, om man vil tage nogle forholdsregler over for ulve, men ovenpå hændelsen i Resen, vil det blive diskuteret.
– Vi skal da nok lige have det vendt. Vi skal lige sige: Hvad gør vi, og hvor stort er problemet? For det er klart, at det skaber utryghed, siger borgmester Niels Viggo Lynghøj (S).Borgmesteren understreger dog, at det er problematisk, at der ikke er billeder fra episoden.
Niels Viggo Lynghøj er heller ikke helt tryg ved den måde, ulvene bliver håndteret på herhjemme fra myndighedernes side:
– Jeg synes, at man forsøger at sige både-og hele tiden. Nogle siger, at de har været her tidligere og andre, at det skal vi have gjort noget ved. Men der mangler faktisk en konklusion: Hvad er det egentlig, man vil gøre ved situationen.
 
Seniorforsker opfordrer til at filme ulve
 
Peter Sunde, seniorforsker ved Institut for Bioscience, forklarer at det er vigtigt at filme de ulve man møder, for viden om at en ulv har mistet sin naturlige skyhed vil føre til, at ulven bliver skudt.
Han fremhæver et eksempel fra 2005, hvor en gruppe ulve i Nordamerika udviste tegn på ikke længere at være sky. Det førte til, at en mand mistede livet.

Havde myndighederne været opmærksomme på det ændrede adfærdsmønster, så kunne det have været undgået.

Århus Stiftstiende:
Avisen har talt med Lene og Thomas Gravesen som bor ved Resen og har tre børn, en pige på 11 og to drenge på henholdsvis seks og 13 år.

Er du nervøs for at lade dine børn være ude?

– Nej, ikke i dagtimerne, for der er marker hele vejen rundt, så sker altid noget – en traktor, der kører eller noget andet. Men børnene plejer at cykle til spejder hver onsdag, og her skal de igennem “æ hul”. Det kalder vi det sted, hvor ulven er blevet set. Det er et sted på strækningen mellem Resen og Humlum, hvor der er skov til den ene side og mosen til den anden. Så hvis det fortsætter, så vil jeg overveje at køre dem til spejder, siger Lene Gravesen.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here