Corona-restriktioner dikterer, at der kun må være samlet 50 mennesker til et arrangement som dette, så det er heldigt, at vi er 49, sagde borgmester, Niels Viggo Lynghøj (S), da han torsdag d. 25 juni markerede åbningen af den nye T.W. Jensens Plads på Østergade 16 i Struer.
Efter sommerferien, på en endnu ikke fastsat dato, vil der være en reel indvielse med musik, og de gigantiske stemmegafler, der pryder pladsen, vil på det tidspunkt også være funktionsdygtige med lys og selvfølgelig lyd, lover borgmesteren af Lydens By.
Skaber større sammenhæng end samskabelsespladsen
T.W. Jensens Plads ligger i naturlig sammenhæng med Rådhuspladsen og når helt hen til Kirkegade ved siden af Super Brugsen. Den nye plads overtager således pladsen fra den ellers også så hyggelige samskabelsesplads, som opstod efter de gamle bygninger på adressen blev revet ned i 2016.