På toppen af Café og restaurant Værftet i havnen er der kommet en lille bar, der har fået navnet Æ Tagbar.
“Vi har kaldt tagterrassen for Æ Tagbar, fordi vil ligger her, hvor vi gør,” siger Camilla Gadeberg, der stod ved disken, da vi kom forbi.
“Vi syntes, at der manglede lidt liv heroppe. Sidste år forsøgte vi med drikkevarer nede fra Caféen. I år er vi klar med en bar.”
Baren er en fin lille træhytte, der stadig lugtede lidt af træbeskyttelse. Men hvorfor en træhytte?
“Vi synes, at det ville passe godt ind sammen med vores pallemøbler og terrasse i det hele taget,” fortæller Camilla, der mener, at resultatet faktisk er blevet bedre end forventet.
Fokus på varerne, der kan købes på Æ Tagbar er specialøl og naturvin, men også en let tapas serveres der.
Så nu håbes der bare på en god sommer.