Home Nyheder Ændringer i vaccinationsindsatsen, bl.a. i Struer.

Ændringer i vaccinationsindsatsen, bl.a. i Struer.

0
Ændringer i vaccinationsindsatsen, bl.a. i Struer.

Hen over sommeren er alle målgrupper i befolkningen blevet inviteret til vaccination mod Covid-19, og det gælder også for det optageområde, som dækkes af Hospitalsenheden Vest. Afledt heraf er der nu lagt en plan for, hvordan overgangen fra de eksisterende vaccinationstilbud i regi af hospitalet fortsætter efter at masseudrulningen af vaccinationer næsten er i mål.

Konkret betyder det, at “Vaccination Ringkøbing” bliver det første vaccinationssted, som lukker ned med sidste vaccinationsdag den 10. september 2021. Fra den 10. september og frem til den 30. september sker der en gradvis nedlukning af de øvrige vaccinationssteder i hospitalets optageområde, sådan at lokationer og lokaler igen kan bruges til deres oprindelige formål og huse indendørs sports- og fritidsaktiviteter.

Efter den 30. september 2021 vil der være et vaccinationssted tilbage. Det bliver placeret i Herning og indgår som ét ud af i alt fire vaccinationscentre i Region Midtjylland.

Ringkøbing afprøver nye borgernære tilbud

Fremover vil vaccinationstilbud også kunne ske i form af nye borgernære tilbud. Hospitalsenheden Vest har indgået aftale med Ringkøbing-Skjern Kommune om at gennemføre en prøvehandling, så borgerne i kommunen bliver de første til at modtage det nye tilbud. Dermed vil der fortsat være mulighed for at blive vaccineret i området, når der lukkes og slukkes ved Vaccination Ringkøbing i ROFI-Centret. Præcist hvordan det nye tilbud kommer til at se ud er endnu ikke helt på plads, men kunne for eksempel være en form for mobilt tilbud tæt på borgerne og/eller i form af en ny lokation i Ringkøbing.

Grib chancen nu

Det har aldrig været nemmere at blive vaccineret mod Covid-19. Der er mange ledige tider på alle vaccinationssteder og mulighed for at møde op uden tidsbestilling. Derfor opfordres de sidste, der mangler at blive vaccineret, til at gøre brug af tilbuddet inden vaccinationsstederne lukkes, og de nye borgernære tilbud tager over. Oversigt, over hvornår det er muligt at møde op uden tidsbestilling, kan ses her: https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/corona/vaccination-mod-covid-19/

Pressemeddelelse/Region Midt

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here