Home Arrangementer Autogården indbyder til åbningsreception i de nye lokaler

Autogården indbyder til åbningsreception i de nye lokaler

0
Autogården indbyder til åbningsreception i de nye lokaler
Autogården på Bødkervej. Foto: Jan Olesen

Der har været mange lange dage og sene aftentimer siden vi sidst kiggede ind hos Autogården på Bødkervej 4 i Struer.

Foto og tekst: Jan Olesen

Der er malet, monteret nye lifte, flyttet de gamle, sorteret i adskillige kasser fra det gamle værksted, hængt skilte op og malet lidt mere. Ja listen er lang. Autogården er flyttet ind for kort tid siden, og det er derfor ikke længere på Holstebrovej som kunderne skal henvende sig ved.

Det er med en stor portion vemod, at Jens Søgaard er flyttet fra Holstebrovej.

– Jeg har været på adressen i mere end 18 år, så forholdet til mine naboer har gjort det meget svært at sige farvel. For selv om vi til tider har lavet lidt støj og gener, har de altid været tilgivende, og tak for det, fortæller han.

Men nu er det tid til at fejre de nye rammer og derfor indbydes kunder, forretningsforbindelser samt venner af Autogården til åbnings reception.

– Vi vil gerne byde på lidt mad og drikke fredag d. 28/10 fra 12.00 til 15.00 på Bødkervej 4, lyder det fra Jens Søgaard.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here