Home Nyheder Bedre adgang til Struer sydfra med ny rundkørsel ved Drøwten

Bedre adgang til Struer sydfra med ny rundkørsel ved Drøwten

0
Bedre adgang til Struer sydfra med ny rundkørsel ved Drøwten
Rundkørslen. Foto: Google

To spor i den store rundkørsel på Holstebrovej og en ny tunnel under vejen til gående og cyklister giver mere trafiksikkerhed og bedre afvikling af myldretidstrafikken ved den sydlige adgang til Struer. – Det får stor betydning for både lokale, pendlere og erhvervsliv, siger borgmester.

Køen kan godt blive lang sådan en eftermiddag, når man skal ind til eller ud af Struer gennem rundkørslen ved Drøwten og Holstebrovej. Presset på rundkørslen er stort, og mængden af trafik er blevet større med årene, ikke mindst efter Holstebro-motorvejen er åbnet.

Derfor er det en meget tilfreds Struer-borgmester, der glæder sig over, at bedre forhold er på vej:

– Jeg er rigtig glad for, at vi nu får bedre adgang til Struer sydfra. Det betyder meget, at det bliver nemmere at komme frem. Vores lokale virksomheder har brug for god adgang til vejnettet og medarbejdere, som pendler, får nemmere ved at komme til og fra arbejde. Vi vil gerne fastholde erhvervslivet her i området, og også derfor er det her projekt vigtigt, udtaler fungerende borgmester Marianne Bredal.

Det er den eksisterende rundkørsel, der udvides med et ekstra spor, og der bliver lavet en såkaldt turboafvikling, hvorden nord-sydgående trafik prioriteres. I projektet er også en helt ny tunnel med sti under Holstebrovej nord for rundkørslen, så gående og cyklister kan komme sikkert over vejen. 

– Rundkørslen og tunnelen er tilsammen et utroligt vigtigt skridt for at forbedre både fremkommelighed og trafiksikkerhed ved Holstebrovej, roser Marianne Bredal.

Forventningen er, at det vil tage cirka to år, inden rundkørslen og den nye stitunnel står færdig.

Se rundkørslen på Google Maps via dette link

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here