Styrelsen for Patientsikkerhed har forlænget det midlertidige besøgsforbud på alle kommunens plejecentre med øjeblikkelig virkning.
Forbuddet mod besøg gælder både indendørs og udendørs.
Der er ved beslutningen om fastholdelse af påbuddet lagt vægt på, at der fortsat er konstateret forhøjet og mere udbredt smitte med COVID-19 i Struer Kommune.
Påbuddet gælder nu frem til d. 10.01.2021.
Beboerne har ret til og mulighed for at få besøg af én særligt udvalgt pårørende, som må komme på aftalt besøg.
Fodplejere og frisører er omfattet af forbuddet og må ikke komme ind i Centrene. Alle sundhedsfaglige tilbud, fysioterapi, fodterapi mm fortsætter som hidtil.
Alvorligt syge og døende beboere kan modtage besøg efter aftale, som hidtil.
Der er ikke konstateret smitte blandt bebeoerne på kommunens plejecentre.