Home Erhverv Blomster og retro i Bredgadecentret.

Blomster og retro i Bredgadecentret.

0
Blomster og retro i Bredgadecentret.
Berith Harritz og hendes medhjælper arbejder på højtryk for at gøre butikken klar. (Foto: PressefotoDanmark/Lasse Quintus)

Struer får den 29. januar en ny forretning. Berith Harritz åbner sin blomsterbutik ved siden af Flügger i Bredgadecentret. Butikken hedder Retro Flower.

Navnet er valgt ud fra det sortiment, der kan købes i butikken:
“Vi har kombineret blomsterne med genbrugsting. Retro betyder, at man går lidt tilbage i tiden, og det har vi også tænkt os at gøre med priserne,” siger butikkens indehaver Berith Harritz Jensen.

Blandingen af blomster og genbrugsting er et nyt koncept, som man ikke har set andre steder, mener Berith Harrtiz:
“Blomster er noget, folk har brug for hele tiden. Blomster bringer folk sammen i glæder og sorg. Genbrug er noget, folk går ud og hygger sig med at kigge på,” fortæller hun. “Så det kunne jo ikke være en bedre kombination end at bringe de to ting sammen.”

Det er primært genbrugsmøbler, der også indgår i udstillingen, der sælges i Retro Flower. Men der er også enkelte brugskunstting, f.eks. lysestager og glasting, der er fundet i genbrug.

19 år i branchen

Berith Harritz Jensen har en bred erfarings bag sig:
“Jeg har arbejdet i 19 år i forskellige blomsterforretninger. Så jeg har set noget, der var rigtig godt og noget, der var knap så godt. Og så tænker man, at det kunne jeg gøre bedre selv. Men det kan man jo kun, hvis man prøver at starte sit eget.”

Berith er Salling-pige. Hun kommer oprindeligt fra Spøttrup, hvor hun nu sammen med sine tvillinger er flyttet tilbage til, så hun kan være i nærheden af sin familie. Før har hun boet i Aarhus.
“Men jeg har fundet en sød Struer-fyr, så jeg er kommet tilbage hertil igen,” smiler hun.

Om sin opstart af Retro Flower siger Berith Harritz:
“Det er helt vild, så flinke og hjælpsomme folk er til at hjælpe. Jeg vil gerne handle lokalt, og jeg synes simpelthen, at jeg har fået den bedste service i hele verden.”

Hvis du har lyst til at følge med om Retro Flower, så kan du følge dem på Facebook.

Butikken åbner fredag den 29. januar. Og de tilbud, der vil være i den forbindelse, vil vare fra fredag til fredag:
“Vi skal jo passe på hinanden,” siger Berith Harritz Jensen.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here