Torsdag den 3. september inviterer Struer Kommune til et borgermøde, hvor du har mulighed for at høre, hvad tankerne er med kultur- og fritidslivet i kommunen – du har også selv mulighed for at komme med indspark.
Struer Kommune skal have en ny kultur- og fritidspolitik, som skal være med til at sætte retningen for kultur- og fritidslivet i de kommende år.
Politikere og forskellige institutioner på kultur- og fritidsområdet har været inddraget i workshops, som har dannet baggrund for de seks temaer, som skal danne rammen om drøftelserne på aftenen.
Kultur- og fritidslivet spiller en helt central rolle i at skabe fællesskaber. Derfor er et stærkt og mangfoldigt kultur- og fritidsliv vigtigt for, at Struer Kommune er et godt sted at være. I Kultur- og Fritidsudvalget ønsker vi, at flere får mulighed for at tage del i de mange stærke fællesskaber. Det kræver, at vi får flere til at benytte vores mange kultur- og fritidstilbud, men også at vi får skabt nye aktiviteter og fællesskaber, og at vi får styrket tilgængeligheden og adgangen til de mange muligheder, der er på området, siger udvalgsformand for Kultur- og Fritidsudvalget Lars Møller Pedersen.
Derudover vil der være forskellige inspirationsoplæg og aftenen sluttes af med mad over bål, hvor tidligere Michelin-kok Jesper Krabbe laver mad og fortæller, hvorfor han valgte at forlade Henne Kirkeby Kro til fordel for fordybelse i Vestjylland.
Inputsene fra aftenen skal anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af en ny kultur- og fritidspolitik. En politik, der sætter retningen for kultur- og fritidslivet i de kommende år.
Torsdag den 3. september 2020 fra kl. 17.00–19.00 | Struer Statsgymnasium – Festsalen
Programmet herunder: