Nordvestjyllands Brandvæsen rykkede tirsdag eftermiddag talstærkt ud til en brand i et biogasanlæg ved Ausumgård, skriver TV MidtVest.
Indsatslederen forklarer til TV stationen at branden så voldsom ud, da beredskabet nåede frem omkring kl. 15.30
– Da jeg kom derud var der masser af ild, og røgen stod ud på hovedvejen ved siden af, siger indsatsleder, Ib Stougaard.
Siloen ligger heldigvis helt frit på en mark, så ilden har ikke spredt sig. Og da beredskabet havde vand nok med til stedet, fik man forholdsvis hurtigt branden under kontrol. Efterslukningen stod dog på i nogle timer.
Brandvæsnet ved endnu ikke, hvad der er skyld i branden.