Home Nyheder Beredskabschef roser befolkningen og de frivillige brandfolk

Beredskabschef roser befolkningen og de frivillige brandfolk

0
Beredskabschef roser befolkningen og de frivillige brandfolk

Nordvestjyllands Brandvæsen har oplevet en markant stigning i antallet af natur og høstbrande i forhold til tidligere år. I perioden fra 1. maj 2018 til 1. august 2018 har de kørt til 69 natur og høstbrande. Tallet i samme periode 2017 var 13 og i 2016 23.
Stigningen skal i væsentlig grad tillægges den tørre natur i perioden.

– Det er en meget stor stigning, men i forhold til, hvad vi har kunnet frygte, så er det acceptabel, fortæller beredskabschef hos Nordvestjyllands Brandvæsen Claus Bo Nielsen.

Stigningen viser, at beredskabskommissionens indførsel af et afbrændingsforbud var en rigtig og ansvarlig beslutning. Men antallet af udrykninger set i forhold til den ekstreme tørke giver også beredskabet anledning til at rose befolkning og erhvervsliv i området.

– I har generelt udvist en eksemplarisk forsigtighed med ild, brandfarlige ting og høstarbejde. Det har forskånet os for et større antal og helt store brande i området, siger beredskabschefen.

– Det er dog vigtigt for mig at understrege, at vi stadig har en ekstrem tør natur og de seneste dagens nedbør ikke har ændret væsentlig på dette. Afbrændingsforbuddet er stadig gældende, fastslår beredskabschefen.

– Den store stigning i vores udrykninger giver også anledning til store roser til vores deltidsansatte brandfolk og deres arbejdsgivere. De har været spændt hårdt for hen over sommeren og vi er bekendt med, at de har været presset, hvilket i arbejdstiden selvfølgelig også går ud over deres hovedarbejdsgivere. Det er en problemstilling vi må se på fremover, hvis disse tørre somre bliver et tilbagevendende fænomen. Det falder jo desværre sammen med afholdelse af sommerferie, hvor alle er presset i forvejen. Så en umiddelbar nem løsning ligger ikke lige til højre benet, slutter beredskabschef Claus Bo Nielsen.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here