Home Nyheder Centerlederen stopper hos Midtpunktet Thyholm

Centerlederen stopper hos Midtpunktet Thyholm

0
Centerlederen stopper hos Midtpunktet Thyholm
Arkivbillede. Centerleder Kristian Hedegaard, Midtpunktet Thyholm.

Efter næsten 5 år, som centerleder hos Midtpunktet Thyholm, har Kristian Hedegaard opsagt sin stilling. Kristian har fået nyt arbejde per 1. januar 2022 og Midtpunktet skal derfor på jagt efter en ny leder til Thyholms skønne kultur- og fritidscenter.

Kristian kom til i 2017 efter at den forrige leder havde stået for en stor og flot udvidelse af Midtpunktet. Kristian har, i Midtpunktets flotte faciliteter, forsat den positive udvikling af Midtpunktet og har i samarbejde med bestyrelsen videreudviklet centrets forretningsområder. 

Formand for Midtpunktet bestyrelse, John Christoffersen, udtaler:
”Jeg har desværre modtaget Kristians opsigelse som centerleder for Midtpunktet Thyholm.

Det er jeg usigelig meget ked af, for Kristian har været en fantastisk og visionær leder af Thyholms stolthed siden 01.04.2017. Han har været en meget folkekær og vellidt person og leder.

Kristian har holdt bestyrelsen til ilden med sine altid mange gode og nogle gange lidt skæve arrangementer. Herudover har han også hele tiden forstået at udfordre os i bestyrelsen på nye tiltag og strategien for Midtpunktets fremtid. Seneste med planerne om endnu en ombygning/udbygning af Midtpunktet.

Kristian har også på andre områder engageret sig i vort lokalsamfund så som i Handelsstandsforeningen og Thyholms forskønnelse, så her efterlader han også et tomrum.

Når det er sagt, har jeg også forståelse for, at Kristian er nået til et punkt i livet, hvor han gerne vil afprøve sine evner under nye udfordringer.

På bestyrelsens vegne, stor tak til Kristian for din store indsats og dig. Vi ønsker dig alt mulig held og lykke i dit nye job.”

Det er på mange måder med blødende hjerte, men også med stolthed at Kristian siger farvel til nytår.”Jeg har haft nogle fantastiske år på Thyholm og vil gerne takke Midtpunktets bestyrelse for et super godt samarbejde og for at give mig chancen tilbage i 2017.
Jeg har nydt alle dage på Thyholm og har nydt de mange snakke med centerets forskellige brugere. På de næsten 5 år, jeg har haft min daglig gang på Thyholm, har jeg oplevede åbne arme og stor velvillighed blandt thyholmerne og fået mange gode bekendtskaber.

Det er flere gange lykkedes at få Midtpunktet på det vestjyske kulturlandkort med gode koncerter og det er jeg superstolt over. Ikke mindst koncerterne med Mads Langer, Michael Learns To rock og The Dubliners 19. november i år. Vores konceptaftener, som Coverfestival og Æ Westerhawsfest, vil også altid stå som noget specielt, ikke mindst grundet det store arbejde medarbejderstaben og de mange frivillige lagde i arrangementerne.

Men mest af alt vil jeg med stolthed se tilbage på det gode samarbejde med foreningerne både til hverdag, men også omkring de mange gode arrangementer, som julemesse, tarteletbingo og Store klassefest.
Midtpunktet står stærkt rustet til fremtiden og jeg giver trygt faklen videre til en ny, når jeg kaster mig ud i et nyt jobeventyr ved årsskiftet.”
Kristian Hedegaard

Midtpunktets bestyrelse vil nu bruge den kommende tid på at finde en centerleder.  

Pressemeddelelse/Midtpunkt Thyholm

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here