Home Nyheder Charlotte i Spar i Hvidbjerg blev indstillet som årets sødeste kassedame af kunderne.

Charlotte i Spar i Hvidbjerg blev indstillet som årets sødeste kassedame af kunderne.

0
Charlotte i Spar i Hvidbjerg blev indstillet som årets sødeste kassedame af kunderne.
Charlotte er en populær kassedame i Spar i Hvidbjerg

Hjemmet afholder hvert år en konkurrence om, hvem der skal kåres som Årets sødeste Kassedame. I år var Charlotte fra Spar i Hvidbjerg indstillet. Hun blev dog ikke mellem de sidste 5, men tilfredsheden hos den lokale købmand er ikke til at skjule.

“Charlotte er en dygtig og sød medarbejder, der er vellidt af kolleger og ikke mindst, vores kunder,” siger Micael, den stolte købmand. “Hun møder stabilt og er en sød og rar medarbejder.” Charlotte er en god ambassadør for Spar i Hvidbjerg, medgiver købmanden.

Charlotte var taget på camping, da Struer Nyheder kom igennem på telefonen. Det mente i hvert fald købmanden, der også kunne fortælle, at indstillingerne til titlen foregår anonymt, så hvem der har indstillet, er ikke godt at vide.

Det er ugebladet Hjemmet, der står for konkurrencen og de skriver blandt andet i oplægget:

“Flere gange om ugen gør kassedamen en forskel for mange af os i en hverdag, der lige nu er præget af, at vi både skal holde afstand, spritte af og stadig smile bag mundbindet. Han eller hun sørger for, at supermarkedet eller købmandsbutikken er et sikkert sted at være, når vi skal købe ind, og at indkøbene foregår i en rimelig god stemning.”

Konkurrencen er nu nået frem til de fem, der skal dyste om udnævnelsen, og der er Charlotte desværre ikke med, fortæller Michael.

“Men alene det blive foreslået og være nævnt er meget flot.”

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here