Der er store planer i Struer, og indtil
nu har de været hemmeligholdt så tæt, at intet er blevet lækket.
Men Struer Nyheder er i dag kommet i besiddelse af de omfattende
planer, som skal forny hele havneområdet i Struer, startende med den
imponerende 400 meter høje ”City of Sound Tower” som vil overgå
Beststellers tårn i Brande med hele 80 meter. City of Sound Tower
bliver endda 19 meter højere end Empire State Building i New York.
Tårnet skal stå præcist der hvor det hvide DLG tårn står i dag,
som det ses på billedet vi her bringer fra prospektet.
I det
imponerende tårn og de efterfølgende bygninger skal Lydens By og
Sound Hub Denmark holde til. Årsagen til de storslåede planer er
overvældende succes. Iværksættere fra hele verden strømmer til
Struer. Siden Sound Hub Denmark åbnede op er man blevet bombarderet
med tilmeldinger. Alle i verdens lydmiljø taler om det nye Silicon
Valley og det har tiltrukket investorer fra nær og fjern, som har
gjort at der måtte handles hurtigt for at høste successen.
–
”Vi skraber kun i overfladen, markedet er enormt”, fortæller
Peter Petersen, direktør for Sound Hub Denmark, om mængden af
iværksættere. Han er dog ikke er meget for at løfte sløret for de
store planer, men forsikrer overfor Struer Nyheder at der indenfor
ganske kort tid vil komme en præsentation.
Vores kilder
fortæller at Lydens By sekretariatet på vegne af Struer Kommune
hararbejdet intensivt, for at få realiseret planerne på
havneområdet. Det var nødvendigt at arbejde hurtigt, for at sikre
og fastholde interessen. Det milliarddyre tårn er også kun første
del af en storstilet plan om at indrette hele det gamle havneområde
til The City of Sound Harbour. Her skal der være lydlaboratorium,
oplevelsescenter og tusindevis kvardratmeter med kontor, møde og
konference-faciliteter.
– ”Jeg må ikke sige så meget, men
jeg kan godt sige at det her det vil slå benene væk under alt og
alle. Vi taler om noget helt ekstremt som ikke bare vil løfte Struer
men hele Danmark ind i et iværksætter eventyr der minder om Silicon
Valley” fortæller chefen for Lydens By, Peter Kjeldbjerg da vi
konfronterer ham med vores oplysninger.
Vi følger op med det
samme vi har mere nyt!