Ideen med nærværende lille opsats er at grave tilbage til dengang i starten af 60èrne hvor den nye spændende musik ude fra den store verden nåede til min hjemby, Struer.
Af: Jan Bech Andersen
Kildegrundlaget er først og fremmest de lokale dagblade, overvejende Struer Dagblad suppleret med interviews med enkelte personer, der ligesom jeg selv var aktive dengang.
Dette betyder, at aviserne bliver central ikke kun i forhold til afdækningen af de konkrete begivenheder, men også som ”loddestok” for hvordan det nye blev taget imod i byen.
Jeg skal således forsøge at give:
1. En redegørelse for starten og udviklingen af pigtrådsmusikken/beaten i Struer fra 1963 til ca. 1970.
2. En præsentation af de aktører, jeg har kunnet identificere, samt
3. En diskussion af, hvordan omgivelserne tog imod den nye musik.
Pop-klubber i Struer
I 1963 spillede biografen ”Girls, Girls, Girls” med Elvis Presley i hovedrollen og Katy Bødtger optrådte på Skave Sognegård, men noget nyt er på vej, for d. 18.05 spørger Dagbladet nemlig: ”Kan de unge forlange det bedre på pop-fronten?”. En initiativrig 20-årig elektromekaniker ved navn Søren Laursen har nemlig hentet inspiration i København til at starte en pop-klub.
I første omgang havde Søren Laursen haft succes med noget lignende i Nykøbing Falster, og nu kom turen til Struer.
Bag projektet står angiveligt en pop-klub ved navn ”Telstar” (fra København, må man vist forstå?), og det er meningen, at arrangementerne skal gå på omgang mellem Holstebro, Skive, Lemvig og Struer.
Til åbningsarrangementet lørdag d. 25. maj 1963 – som således blev den dag beaten blev holdt over dåben i Struer, havde man entreret med engelske Rune Christy og alle over 16 år kunne mod den fyrstelige sum af tre kroner blive medlem.
Dagbladet er med på historien og kan i en artikel om fredagen fortælle at ”Struer pop – klub starter med sanger til 16oo kr.!” Premieregæsten er ”det kendte pop-idol Rune Christy”, som angiveligt har spillet med Cliff Richard og har indspillet en del plader og været i TV”.
Den 27.05 følger avisen op på begivenheden fra om lørdagen med en længere artikel, som ud over at konstatere at ”Telestar Music Club, (der) startede med 250 medlemmer” også kunne berolige sine læsere med at ”Pop-sanger foretrækker klassisk,” ja faktisk opera.
Avisen har haft en journalist på pletten med et interview og kan fortælle, at stjernen har ambitioner om opera og i øvrigt ikke mener at pop har nogen fremtid Danmark set fra et artistsynspunkt, chancerne er større i England og Tyskland. Selv håber han at kunne tjene til en translatøruddannelse eller til som nævnt at få mulighed for at komme til operaen.
Artiklen oplyser, at næste arrangement på Teglgaarden bliver 8.06 med The Lions fra København og at der d. 29.06 vil være mannequinopvisning på tapetet, som supplement til ballet.
24. september sniger der sig en lille notits ind om, at Telestar Music Club præsenterer ”The Royal Strings” fra Nykøbing F. og at man samme aften vil kåre ”Miss Struer” – også dengang skulle der noget ekstra til at trække husarerne til. 30.09 kunne man så i Dagbladet se, at den heldige vinder af konkurrencen blev Tove-Lis Hermansen, Fjordglimt 5.
Telestar Music Club fortsætter ufortrødent i 1964 og d. 7.07 kan man læse om Telestars generalforsamling, der valgte Søren Lauridsen, Ringgade som formand – de øvrige i bestyrelsen var Mogens Bøgild, Ingrid Breumlund, Jens Østergaard og Kent Øgendahl. Sidstnævnte spiller i Rocking-Lizards, som jeg opfatter som det første rigtige pigtrådsorkester i Struer – herom senere. Foreningens formål er at ”aktivisere unge, der har lyst og interesse for at spille ”pigtrådsmusik” og anden moderne underholdning”. Kontingentet sættes til 5,00 kr. pr. halvår.
At der på dette tidspunkt var gang i den i byerne omkring Struer, kan man forvisse sig om 18.10. 64, hvor en lille opsats i Dagbladet beretter, at The Swinging Blue Jeans fra Liverpool spiller i Herning. I øvrigt sammen med The Hitmakers. Begge navne, som vil være de fleste fra dengang bekendt. Senere på efteråret er det så Holstebro, der får besøg af en anden af de store, nemlig Brian Pool and The Tremeloes. Her må avisen op med et billede på forsiden og en overskrift om ”Top-pop i Vestjylland” (09.11).
Telestar i Struer slår igen med The Rocking Ghosts d. 21.11.64 og følger op d. 07-02 1965 med Peter Belli! To af de store.
I slutningen af marts 65 ser det ud til, der for alvor sker noget nyt, idet en artikel i avisen fortæller, at ”en ung mand, Søren Laursen, der tidligere var formand for ”Telestar Music-Club”, er ved at få danselokale med musiktribune samt en bowlingbane indrettet” i det gamle ægpakkeri i Danmarksgade. Det er meningen, at stedet skal stå færdig til april.
Der er stille om projektet, indtil man i efteråret 65 (28.09) under overskriften ”Der er mange penge i pigtrådsmusik” kan læse at dagbladet BT har haft en artikel om den ”23-årige Struer-impresario Søren H. Laursen og det ”hit-house”, der var planlagt…” Projektet blev ikke til noget. Laursen skulle angiveligt have tabt 30.000 på projektet.
Søren Laursen bekræfter over for Dagbladet, men agter af fortsætte med poparrangementer, og det fortælles, at han har optaget atten nye danse-og pigtrådsorkestre, som han vil sælge til foreningsarrangementer i Jylland.
Det tyder på, at interessen for den nye pigtrådsmusik blandt unge er ved at være bredere funderet, der er således annoncer for baller i de mindre omegnsbyer. Især Hjerm falder i øjnene. Arrangør er her Beat Club. Samme klub arrangerer også på Teglgaarden i Struer med Poisons fra Holstebro (Henning Stærk).
Beat Club omtales ikke yderligere, men d. 08.09 kan man se, at en klub er undervejs med navnet Light-klub.
Bestyrelse består af Radiotekniker Kjeld Pedersen, typograflærling Bruno Nordensgaard – som spillede en rolle for Rocking-Lizards karriere (Villy Laursen 16.12.24), typograflærling Per Livbjerg, ekspeditrice Lise Lotte Lauritsen og slagtersvend Ib Andersen. Denne nye klub har det lokale band Rocking-Lizards på d. 12.09 på Teglgaarden. Hvad der siden skete med klubben, fortaber sig imidlertid i det uvisse.
At ikke alt var pigtrådsmusik, kan man forvisse sig om d. 29.03.65 i Dagbladets omtale af SIF`s årligt tilbagevendende ”gøglervognsarrangement” – en slags amatørkonkurrence, hvor den 6-årige Liselotte Overgaard, Holstebro løb med førstepræmien på 250 kroner. Dette skulle dog ændre sig, for året efter valgte over 300 publikummer ifølge Dagbladet pigtrådsorkestret The Rouges som det bedste af seks amatørindslag.
The Rouges følger succesen op til sommerfesten i Vinderup samme år, hvor de igen vinder en amatørkonkurrence. Struers andet popband er nu på banen – se mere nedenfor.
Teen-Dancing
Som det fremgår af foranstående, er starten og udviklingen af beat/pop-musikken i Struer i høj grad – som de fleste andre steder i landet, båret af klubber startet af de unge selv.
Ud over de allerede omtalte støder man på Inter-Club og Fancy-Club.
Den eneste ”entreprenør” vi er stødt på ind til nu, er Søren Laursen, som imidlertid ikke rigtig får sig bidt fast som balarrangør og impresario. I april 67 dukker han op som konferencier i Teen Dancing (se nedenfor) i forbindelse med en modeopvisning, men forsvinder så ifølge Villy Laursen (ikke i familie) formentlig fra byen.
Imidlertid er der andre, der har set muligheder i beaten. 05.10.65 omtales det initiativ, som danselærerparret Jytte og Jørn Rasmussen tager til oprettelse af et ”pop-tempel” i deres danseskolebygning i Ringgade/Bredgade krydset.
Stedet skal være en ”afholds-danserestaurant” og hedde ”Teen Dancing”, der er ingen dresscode, og musikken bliver pigtråd med forskellige orkestre, det er nemlig det, der for tiden er mest populært blandt den aldersgruppe, der sigtes på.
De to danselærere har fået ideen hos en kollega i Århus, ”Boom Dancing” og desuden har der været henvendelser fra pop-klubberne om at leje lokalerne.
Derfor kan Teen Dancing d. 29.01 66 annoncere i Dagbladet, at ”ungdommens nye DANSE-CENTER åbner i danseinstituttet Ringgade/Bredgade.” Der er adgang for alle. Åbningen tager det engelsk-svenske The Caretakers sig af.
Som følge af Teen`s åbning tynder det ud i pigtrådsklubbernes aktivitet. Til gengæld forkæler de to danselærere publikum med en parade af tidens hotteste navne, Rocking Ghosts, Defenders, Peter Belli, Red Squares, Nalle osv.
I efteråret 1966 finder de lokale bands også vej til Teen Dancing. The Rouges spiller flere gange – især til arrangementer søndag eftermiddag, men også andre lokale bands som Speed-Makers fra Lemvig og Les Petits fra Struer dukker op. Sidstnævnte kan ses som det tredje pigtrådsbidrag i byen.
Teen Dancings leverer gedigen underholdning til byens unge uge efter uge og ved stedets etårs jubilæum beretter Dagbladet ikke kun om ”Fødselsdags-pop” med to kendte grupper, The Red Squares og Melvis and his Gentlemen (13.01.67), der bliver også plads til et interview 24.01.67 med danselærerparret fra Struer. Artiklen fokuserer på danseinstituttet, men kommer dog til slut ind på ”Sidste nye opus” i form af Teen-Dancing, hvor de to jubilarer konstaterer, at det er gået over al forventning det første år. De understreger spiritusforbuddet og mener at kunne konstatere et kvalitetsløft i musikken.
Desværre blev Teen aldrig to år. Allerede I forsommeren 67 lukker stedet. Musikbureauet Bendix Music fra København forsøger sig d. 15.07 i Jørn Rasmussens velkendte lokaler med Matadorerne på plakaten, men selv med et så kendt band gik det åbenbart ikke og flere forsøg på kunstigt åndedræt til Teen Dancing ses ikke.
Club 67/68
Noget kunne tyde på, at de glade pigtrådsdage er på retur, men det afholder dog ikke en kreds af unge i byen at søge en ny popklub etableret. 30.06.67 meddeler Dagbladet at der har været afholdt stiftende generalforsamling på en ny popklub, og allerede d. 16.07 kan Club Dancing 67 præsentere Poisons fra Holstebro på Teglgården.
Den nye klub afholder flere arrangementer på Teglgården – sågar topnavnet Hitmakers spiller d. 6. august, og d. 24.08 kan avisen fortælle, at ”Mælkepoppen i Struer har fået lokaler”. Club Dancing 67 har nemlig sikret sig lokaler i Struer Polstermøbelfabriks tidligere fabrikslokaler på Vinkelvej. Tanken er at etablere en mælkepop i stueetagen, mens lokalerne ovenpå skal indrettes som bar med svingdøre som i en rigtig ”cowboysaloon”. Borgmester Aage Hauskov er positiv og roser initiativet, fordi Struer mangler samlingssteder for unge, nu hvor Teen Dancing er lukket. Der mangler godkendelse fra sundhedsmyndigheder og det samlede byråd. Det oplyses, at lejeudgiften vil være ca. 20.000 om året.
Det trækker ud med en afgørelse vedrørende det nye initiativ. 13.09 meddeles det, at der stadig er problemer med myndighedernes godkendelser og efteråret går uden nyt.
I mellemtiden er klubben aktiv med arrangementer på Teglgården dog i samarbejde med eksterne aktører, ser det ud til.
18.10 er Børge- Bussen på besøg med bla. topnavne som engelske Wishful Thinking, Poul Dissing og The Beefeaters. Børge Bussen var en landsdækkende tur arrangeret af popbladet ”Børge”, som havde en i datiden velkendt figur, Erik Haaest som redaktør. Omtalte Haaest stod også for DM i pigtrådsmusik, som i marts 1967 havde Holstebro som finaleby og hvor Poisons fra netop Holstebro klarede sig fornemt med en anden plads.
Koncerten d. 18.10 omtales i Dagbladet som årets popkoncert og man bruger en halv side med et interview med Poul Dissing, der af ”vor udsendte” bliver spurgt om hvor længe han mon vil vedblive med at være et ”fænomen”….
Kort tid efter er det i et samarbejde med IBA og Bendix Music, at Club Dancing kan præsentere britiske Flower Pot Men (med hittet Let`s go to San Francisco) sammen med de danske Defenders og Peter Belli.
1968 oprinder uden der er sket noget afgørende med Vinkelvej-projektet og borgmesteren kan atter i Dagbladet d. 07-01 konstatere, at Struer mangler et popcenter. Adspurgt kan han dog ikke love midler til et sådant.
Allerede 01.02 gentager Hauskov sin positive holdning til et popcenter, og Club Dancing, der har skiftet bestyrelse, er i offensiven med en økonomisk plan, som ”skal drøftes med kommunens kasse- og regnskabsudvalg ved et møde i næste uge”. Denne udmelding vækker åbenbart en vis opmærksomhed, idet man d. 12.02 kan se noget så sjældent som et læserbrev. Det er bemærkelsesværdigt så få læserbreve, der indsendes/optages i denne periode i 60èrne.
Læserbrevet er fra C. Zuschlag – lærer ved Østre Skole efter undertegnedes erindring. Zuschlag mener ikke, mange i almindelighed kan have noget imod en popklub, ”selv om der vist efterhånden ikke er ret mange unge at hente ”fra restauranter og gadehjørner”, og selv om man skulle mene det mest fornuftigt, om de unge i højere grad kunne blive hjemme og eventuelt passe deres lektier. Man kan vel egentlig nærmest tænke sig, at sligt etablissement vil være med til at trække de unge hjemmefra”. Ydermere forudser Zuschlag gener for beboerne i kvarteret forårsaget af ”knallertrace og andet spektakel om aftenen”
I stedet burde kommunen overtage bygningerne og indrette skolelokaler for de små skolebørn fra kvarteret vest for hovedvejen.
Allerede dagen efter d. 13.02 følger Dagbladet op med en artikel, i hvilken det konstateres, at sagen med et lokale til en popklub i Struer ”har – som det var at vente – vakt en del røre.” Der luftes en ide med, at man i stedet for en kommunal kaution ændrer den kommunale ungdomsskoles ungdomsklub fra lukket til åben.
Zuschlags læserbrev forbliver ikke uimodsagt, for to dage efter svarer Gustav Nielsen og Ingolf Nielsen på vegne af Club 68, at de udsete lokaler er helt ideelle til formålet, at hvor der er liv vil der også være larm, at de bliver spurgt af unge i byen, hvornår popklubben bliver til noget og at det omtalte beløb på 20.000 ”er et beløb, kom-munen kautionerer for os. Så de 20.000 kr. kommer ind igen og kan udmærket bruges til en skole.”
Hele sagen spidser til her i slutningen af februar 68 og d. 26.02 kan Dagbladet berette om en meget overraskende vending i sagen, idet Club 68 nu siger nej til kommunal støtte. Nejet er meddelt borgmesteren i et brev og i øvrigt formidlet ved opslag flere steder i Struer. Klubben vil nu forsøge at skaffe pengene ”ad anden vej”. Borgmester Hauskov vil trods afbrydelsen af kontakten give en redegørelse på det kommende lukkede byrådsmøde og han regner med, der kan nedsættes et udvalg om spørgsmålet.
I artiklen fortælles det, ”at man arbejder på at åbne Struers tidligere popcenter, Teen Dancing, med kommunal støtte. En sådan ordning vil, efter hvad Dagbladet erfarer, blive billigere end…” I artiklen melder danselærer Jørgen Rasmussen dog klart ud, at han ikke selv ønsker at drive et ”nyt” Teen Dancing. Kun hvis kommunen vil støtte projektet under en eller anden form, kan en genåbning komme på tale.
Et indicium på at der er det behov, som Club 68 hævder, får man, da restauratør Thyra Danielsen fra Teglgården samtidig med Club 68 sagen kører, søger byrådet om bevilling til ”forlænget åbningstid og til afholdelse af dansant” lørdage og søndage. ”Samtidig ønsker man at kunne lave popballer for byens unge på søndage”.
Det ser ikke ud til, at ovennævnte popballer bliver til noget. Derimod vælger Club 68 at åbne dørene på Vinkelvej 23. marts 68. Ambitionerne er store for stedet, kan Dagbladet berette d. 09-03. Ud over scene til orkestrene skal der indrettes køkken, toiletter, spillehal med morskabsautomater, læsestue mm. De unge går selv i gang med arbejdet uden støtte fra kommunen. Der satses på en medlemskampagne og et lotteri med 3000 lodder, der skal sælges over hele Struer – den årlige husleje udgør 18.000. Der har aftenen før været stiftende generalforsamling i Club 68 (som afløser det gamle underskudsramte Club 67), og bestyrelsen kom til at bestå af Gustav Nielsen, Ingolf Nielsen og Else Rossau fra Struer samt Hans Tholstrup og Svend Christoffersen begge Holstebro.
Den trettende april er der åbningsbal i Club 68 med et svensk orkester og ”Spotlights” fra Randers. Åbningen annonceres i Dagbladet, som suppleres med en lille artikel.
Lokalpressens omtale af Club 68 indskrænker sig herefter mest til beretninger om ”forkerte” eller forsinkede orkestre i forhold til det annoncerede. Der omtales et indbrud i klubben, som viste sig at være selvtægt begået af det engagerede orkester. Sidstnævnte ville angiveligt opnå sikkerhed for en manglede del af honoraret (Amtsbladet 26.06 68) og omtale af beboerklager over støj.
Beboerklagerne forsøger Club 68 imidlertid at imødekomme ved at indbyde til en samtale. Mødet mellem klubben og kvarterets beboere kommer i stand kort efter, men trækker kun femten deltagere, hvoraf nogle ifølge Dagbladet d. 17-05 faktisk er positive overfor de unges aktiviteter. Man enes om at forsøge sig med at skrue ned for lyden og på sigt arbejde for noget isolering af lokalerne, hvilket sker i starten af juni.
Beboerne rettede også klagen til byrådet, som dog mener, adressen er forkert og henviser til politiet, der imidlertid ikke ser sig i stand til at foretage sig noget.
Den (manglende) kommunale støtte spøger stadig, idet Club 68 har en ansøgning om et rentefrit lån på 20.000 oppe på byrådsmødet d. 19.06. Borgmesterens velvilje er nu fordampet, og byrådet afviste med et blank nej ansøgningen, ” da klubben tidligere havde en ansøgning inde, siden trak den tilbage og derefter lod arbejdet udføre, uden at man fra kommunal side havde hånd i hanke med det” (Str. Dagbl.20.06). Ønsket om kommunal kontrol var ikke nyt. Allerede 07.02 kan Amtsbladet oplyse, at ”Kommunen forlanger kontrol i mælkepop”. Byrådets betænkelighed, som måske kunne opfattes som en kærkommen mulighed for at komme af krogen, må således retfærdigvis siges at være luftet tidligere.
Det forbliver uklart i hele forløbet, hvorfor Club 68 vælger i første omgang at trække sin ansøgning til kommunen om støtte.
Bestyrelsen for Club 68 eller måske snarere formanden må siges at have udvist et vist mod, idet Amtsbladet så tidlig som 08.03 kan fortælle læserne, at ”Foreningens ansvarlige formand indestår for en kredit på 18.000 kr.” Nogen ser ud til at have tabt en pæn sum på projektet om så det blev Gustav Nielsen, håndværkere eller måske en bank, det fortæller historien intet om.
Sommeren 1968 ser ud til at markere enden på Club 68. Amtsbladet omtaler 12.06 et besøg af en angivelig berømt engelsk gruppe ”Finders Keepers”, men så stopper omtalen af musik i klubben og det ser ud til, at kommunens endelige afvisning blev dødsstødet. Det har ikke været mulig at finde nogen omtale af klubbens lukning i lokalmedierne.
Allerede Teen Dancings lukning i sommeren 67 revitaliserer i det små initiativer i omegnen. I efteråret 67 er der et arrangement i Hjerm forestået af Popklubben Power-Club, men det ser ikke ud til, der skete mere på den front, så måske er den egentlige forklaring på udviklingen, at den store brusende bølge af pigtråds-/beatmusik var ved at klinge af. Noget kunne tyde på, at det allerede i løbet af 1967 var blevet sværere at trække unge til de kendte popballer. Det nye var nu i høj grad diskotekerne. Riverside i Holstebro åbnede allerede i februar 1967 og senere fik også Struer sit diskotek, da leverpostej og flæskesteg blev skiftet ud med grammofon og øl i slagter Bertelsens butik i Vestergade. I november 67 er det en nyhed i Dagbladet, at ”To Holstebro-fruer vil oprette diskoteker” (07.11) i Skive og Herning.
Dette betød dog ikke, at musikken forsvandt, selv om mange af de pigtrådsorkestre, der var med på bølgen gjorde. Balformen blev afløst af egentlige koncerter, og musikken søgte andre veje. Det blev nu i langt højere grad vigtigt at være dygtig på sit instrument, det blev centralt at være nyskabende – man skulle skrive sin egen musik, og der kom i det hele taget et voldsomt kvalitetsløft i musikken, ligesom langt flere subgenrer kom til – betonrock (heavy vil vi sige i dag), folkemusik, progrock mm. Som noget nyt, der imidlertid lignede forældrenes musik en del, dukkede også dansktop-pop op godt hjulpet på vej af radioens Jørn Hjorting, (som vi alle lærte at hade af et godt hjerte). Struer fostrede i øvrigt sin helt egen stjerne her i form af sangerinden Ulla Bach.
Orkestrene
Som der fremgår af redegørelsesafsnittet, har jeg identificeret tre bands i den fase, hvor det hele begynder, nemlig Rocking-Lizards, Rouges og Les Petits/Alcapones.
Der kan sagtens være andre, men kildegrundlaget – iberegnet egen erindring giver ikke flere aktører.
The Rocking Lizards
Pionererne er helt klart The Rocking-Lizards, som startede i efteråret 1963, hvor de var husorkester i Struer ungdomsklub. Bandet nåede i de tre år det eksisterede rundt i det meste af Midt- og Vestjylland. Et af toppunkterne var jobbet som opvarmning til Defenders i Holstebrohallen.
Orkestret bestod af:
Trommer: Flemming Høgh – kom ind efter ca. ½ år, singleguitar: Kent Øgendahl, bas: Jes Herping, sang: Poul Jensen og rytmeguitar: Villy Laursen. Ifølge Villy Laursen var det i høj grad Kent, der var initiativtageren og måske også ham, der havde de største musikalske ambitioner. I hvert fald var hans ønske om at prøve ”noget mere” i København, hvortil han også flyttede, medvirkende til orkestrets opløsning efteråret 66.
Bandet spillede det, der var populært, Beatles, Manfred Man, Dave Clark Five osv. men især The Shadows var Kents store interesse.
Det var der åbenbart også andre der vidste, for i 2002, hvor Kent var flyttet tilbage til Hjerm, besøgte TV Midt Vest Kent og Villy. Et besøg, der kulminerede med et møde med selveste Hank B. Marvin fra The Shadows efter en koncert i Viborg.
Undervejs i karrieren opdager Amtsbladet orkestret, og d. 1. oktober 1965 fortælles det i en artikel om de fem, at man ikke spinder guld på at spille ”pigtråd”. De oplyser, at de spiller ude ca. tre gange hver måned og at honoraret er 500 kr. pr. job.
Ansatte i skattevæsenet læser også aviser, for to dage efter fik de unge mennesker besøg.
The Rouges
Det næste band, der dukkede frem var The Rouges. Mødestedet var Østre Skole og FDF, hvor et par af medlemmer fik lidt musikalsk opdragelse i det ”garderorkester”, som var tilknyttet netop FDF, ganske som DUI dengang havde et orkester.
Bandet bestod af John Andersen og Knud Raaskou Grønne på guitar, Kai Gernbak Nielsen på bas, Peter Nybo på orgel og sang samt Tonni Pedersen på trommer. Tonni afløste Steen Andersen, som var del af den oprindelige besætning. Bandet fik tilladelse til at øve hos Knud i husets garage. På et tidspunkt var de så heldige, at Jørgen Rasmussen lod bandet øve i Teens lokaler på Bredgade. Omtalte Rasmussen boede nabo til Grønnes på Baunehøj og det resulterede ikke kun i øvelokale, men også som allerede nævnt i en del jobs på Teen-Dancing i efteråret 66 og de første måneder af 67, bl.a. sammen med det nedenfor omtalte Les Petits. November 66 spillede The Rouges således support til Nalle, som var et stort navn også dengang.
Orkestret debuterer som omtalt ovenfor ved Struer Idrætsforenings gøglervogn i marts 66. Succesen ved amatørkonkurrencen blev fulgt op i Vinderup, hvor de også vinder ved byens konkurrence i juni 1966 (St.Dagbl. 13.06)
The Rouges spillede mest i og omkring Struer. En speciel oplevelse var det ifølge Knud Grønne at spille for engelske soldater stationeret i Vesttyskland, som lå i kajaktræningslejr ved fjorden nord for Struer.
Les Petits/Alcapones
Som der tredje skud på stammen optræder Les Petits – senere Alcapones – og dem kender jeg en del til, eftersom orkestret i udgangspunktet bestod af Per Hedegaard Andersen på bas, Erling Mikkelsen på trommer og undertegnede, Jan Bech Andersen på guitar. Senere medlemmer var Knud Erik Jensen (Nick) fra Resen på bas, Peter Holgersen på trommer og Torben Møller (tilflytter fra København) og Niels Haderup Kristensen fra Rønbjerg på guitar. I starten var brødrene Zachariassen Mogens og Lars fra Ølbyvej også en del af bandet på henholdsvis guitar og sang.
De tre førstnævnte kendte hinanden fra Anlægsvej og Per og jeg gik i klasse sammen på Vestre, så bevæbnet med konfirmationsgaverne og hvad vi ellers kunne skrabe sammen af penge, drog vi, som alle de andre til Alfred Christensen i Holstebro for at købe grej. The Rocking-Lizards spillede på Selmer, Alfreds hofmærke, mens vi andre måtte nøjes med de billige japanske Teisco forstærkere.
Vi var de små i den musikalske sammenhæng i byen og stod ind imellem og smuglyttede, når Rocking-Lizards øvede i et baglokale i Søndergade 34. Altid kun mellem 19.00 og 21.30. Der var naboer at tage hensyn til.
I dag kan man melde sig på den lokale musikskole, men dengang var det overladt til det private initiativ, så mange af os, der gerne ville spille (det gælder for alle de tre nævnte bands), gik hos Harald Nielsen i Bredgade.
Harald havde en sygdom, der gjorde, at han ikke havde de samme muligheder som flertallet, men han kunne håndtere en guitar, så vi troppede troligt op hos Harald i kælderen på villaen i Bredgade og lærte akkorderne.
Alle spillede vi kopimusik, og det betød, at både musik og tekst måtte aflyttes ved at afspille grammofonpladen bid for bid.
Et stort problem for alle var det at finde øvelokaler. Selv voksede vi hurtigt ud af mit børneværelse på Peter Bangsvej, og siden var det på hølofter, Gimsing Skole, roklubbens lokaler i Bremdal, skytteklubben på Vralden mm. Især vintrene var en udfordring en del af stederne. Det er svært at spille med handsker på….
Vi debuterede d.10.09 1966 i Øster Hjerm til et privat asfaltbal hos Irene, en skolekammerat fra Vestre Skole. Siden spillede vi en del i de omkringliggende ungdomsskoler, især i Hjerm. Honoraret i ungdomsklubberne var til at overskue. 50 kroner var heller ikke meget dengang.
Til forskel for de to ovenfor omtalte bands fortsatte vi med at spille og kom i 70èrne og 80èrne det meste af Jylland rundt, men det er en helt anden historie.
Modtagelsen af musikken
En diskussion af hvordan den ”nye” musik blev modtaget i Struer må ses ud fra flere aspekter.
Først og fremmest er der ungdommen, som ligesom alle andre steder var begejstret. Tilstrømningen til først klubberne og siden Teen-Dancing taler sit tydelige sprog. Det interessante i den forbindelse er, at man her helt generelt ser en ny selvbevidst samfundsgruppe markere sig. De unge, ”teenagerne” fyldte i kraft af den generelle velstandsstigning og den forlængede uddannelsestid for mange unge meget mere i samfundet og kunne af samme grund klare at gå andre veje, end de af forældrene trådte. Et centralt udtryk herfor var netop musikken, som er et klart brud med forældregenerationens Teddy Petersen, Birte Wilke og GIRO 413. Mange blev musikaktive og endnu flere dyrkede det nye kulturelle udtryk, som også ”smittede af” på mange andre kulturelle felter som f.eks. billedkunst og tøjstil. Karakteristisk og meget væsentligt var det, at det var de unge selv, der organiserede aktiviteterne.
Struer var således både typisk for ovenstående, men også en lille smule anderledes, idet Teen-Dancing ved sin opkomst overflødiggjorde alle klubberne. Man kunne lidt polemisk måske hævde, at pengene tog over. Ikke at Struer var ene om det, men byen var for lille til, at der for alvor kunne eksistere meget ved siden af det dominerende kommercielle projekt. De kommunale ungdomsklubber, som agerede pipeline for alle de ovenfor omtalte grupper, var dog stadig på banen, og de bands, der fortsatte med at spille, kom stadig rundt til baller i netop dette regi, mens de selvorganiserede ”frie” klubber afløstes af diskotekerne som de unges mødested. (pengene igen!)
Et andet aspekt af ”modtagelsen” er omgivelsernes reaktion. Som det typisk gælder for nye kulturelle strømninger, var reaktionerne også her af en noget forbeholden karakter. Dagbladet betragter det i starten klart som noget ”der går over ”og holder sig ikke tilbage med ironiserende og nedladende omtale – i det omfang der overhovedet er omtale. Senere i tresserne fylder stoffet lidt mere, nu det ikke ser ud til, at det går over, men nogen egentlig seriøs interesse for fænomenet, er det svært at få øje på. Det er de ”negative” aspekter, der rager op – jvf. min fremstilling af Club 68 ovenfor.
Forløbet omkring Club 68 illustrerer også et andet aspekt af ”modtagelsen”, nemlig reaktionen fra det politiske system i byen. Det er karakteristisk, at man helst ikke vil vove noget i forhold til de selvbestaltede unge mennesker. I samme periode som omtalte sag kører i pressen og byrådet, kan man læse, at selv samme byråd anvender 100.000 kroner på ungdomsarbejde, men altså ikke….
Som tidligere omtalt var ”pigtrådskulturen” ved at falme allerede i 1967, Club 67 og Teen måtte lukke, diskotekerne tog over som samlingssteder og musikken udviklede sig og ”delte sig” i masser af undergenrer og mange af de oprindelige pigtrådsorkestre stoppede. Måske var de unge omkring Club 68 heller ikke dygtige nok. I hvert fald fik de ikke den nødvendige opbakning fra kommunen og ej heller fra byens befolkning, hvorfor man måske kan konkludere, at denne egentlig i det store og hele var enig med både Dagbladet og byrådet.
Den ”brusende” pigtrådsbølge varede således kun 3-4 år, men udgør ikke desto mindre nogle solide rødder for den udvikling musikken tog herefter – nationalt, men givetvis også lokalt.
Kilder:
Struer Dagblad 01.01 1963 – 01.03 1969
Udvalgte numre af Amtsbladet/Aktuelt i samme periode
Interviews med:
Willy Laursen 16.12.2024
Knud Grønne 23.01.2025
Per Hedegaard Andersen
Ansvarlig for ovenstående er alene Jan Bech Andersen. Tilføjelser og rettelser modtages meget gerne på andersenjanbech@gmail.com eller på tlf. 23721838.