Home Arrangementer Danmarks vildeste kommune – her i Struer Kommune

Danmarks vildeste kommune – her i Struer Kommune

0
Danmarks vildeste kommune – her i Struer Kommune

Igennem det næste år opfordrer vi i Struer Kommune borgerne til at gøre en særlig indsats for at være med til at skabe øget biodiversitet i hele kommunen. Derfor blev der i sidste uge afholdt et opstartsmøde, hvor man kunne blive klædt på og blive klogere.

Biodiversiteten er i tilbagegang i hele verden og arter uddør hurtigere end nogensinde før. Derfor har Miljøministeren udskrevet en konkurrence om at blive ’Danmarks VILDESTE kommune’, hvor målet er at få både kommuner og danskerne generelt til at dyrke, hylde og omfavne den vilde natur.

Struer Kommune har grebet bolden og inviterer i den gode sags tjeneste alle borgerne med. Som en del af indsatsen inviteres også lokalområderne med – ’Det VILDESTE lokalområde’. For at skabe et godt afsæt for arbejdet lokalt har Lokalområdeudvalget oprettet en pulje, man kan søge andel i.

– Vi håber, at der er stor opbakning til at være med til at skabe en VILDERE kommune. Fra kommunalt hold sætter vi ind på flere parametre. Vi igangsætter nye projekter og ændre/tilpasser rutiner for at sikre størst mulig biodiversitet. Selvfølgelig går vi efter at vinde den nationale konkurrence og præmien på 1. mio. kr. til at gennemføre et naturprojekt i kommunen. Men i bund og grund handler det mere om at gøre noget godt for naturen og få skabt mere vild natur og øget biodiversitet. Og derfor har vi valgt at række ud til borgerne – alt tæller, store som små projekter, siger udvalgsformand Marianne Bredal.

I sidste uge blev der afholdte vi et virtuelt opstartsmøde for at fortælle mere om projektet ’Den VILDESTE kommune’, inspirere til private projekter og afklare eventuelle spørgsmål. Gik du glip af mødet, kan du gense det på vores hjemmeside struer.dk/vild.

Fakta

Puljen til at skabe vildere lokalområder er på 100.000 kr. i både 2021 og 2022

  • Man kan ansøge om op til 5.000 kr. pr. projekt. Har man et særligt projekt, skal det dog ikke afholde én fra at søge.
  • Både enkeltpersoner og grupper kan søge andel i puljen til at realisere projekter på offentlige tilgængelige arealer.
  • Først til mølle.
  • Idé og budget skal sendes til vild@struer.dk.
  • Afvent besked inden ideen realiseres.
  • Efter ideen er realiseret skal der sendes dokumentation for udgiften til vild@struer.dk. Herefter udbetales pengene til din NemKonto.

Projektet ’Det VILDESTE lokalområde’ løber fra 1. september 2021 til 1. september 2022.
Den 1. oktober 2022 vil der ske en hædring af De VILDESTE ”projekter”. Her vil der blandt andet blive set på:

  • Største kvalitet
  • Største areal
  • Hurtigste resultat
  • Synergi fx med andre naturområder, sundhed, klima og leg og læring
  • Involvering af borgerne i området

For at skabe et overblik over de VILDE projekter – og ikke mindst dele ud af gode erfaringer til at skabe vild natur og øget biodiversitet, har vi oprettet et digitalt kort, hvor man kan registrere sine projekter. Store som små – og både projekter, der er støttet via puljen, og projekter, der ikke er.

Læs mere på struer.dk/vild

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here